Naturen

© Jørn Mathiassen
© Jørn Mathiassen

Vinterøen, Sommerøen, Forårsøen og Efterårsøen blev til efter en idé fra Iris Garnov. Forlaget opfordrede Jørn Mathiassen til at illustrere, og da han holdt af Iris Garnovs tidligere bøger, sagde han ja til opgaven på den betingelse, at han fik mulighed for at se den ø, Nekselø, og det hus, hvor historierne udspiller sig.

Bøgerne fik så deres endelige udformning, ved at Jørn Mathiassen on location tegnede nogle skitser. Med dem som forlæg skrev Iris Garnov historien, og herefter lavede han de endelige illustrationer, laveringer i to akvarelfarver, hhv. sort/blå og sort/grøn.

Af økonomiske hensyn skulle illustrationerne holdes i to farver, og selv om den teknik i hans udlægning har sin egen charme, kunne man frygte, at det i dagens skrappe konkurrence med de store mængder af flot kolorerede billedbøger ville hindre serien i at nå den popularitet, som den måske egentlig har stof til. For de fire bøger udgør tilsammen en lille dansk kultur- og naturhistorie.

I en artikel i tidsskriftet Tiden siger Jørn Mathiassen, at han holder mest af "billeder, som bekræfter min kærlighed til dette liv og denne verden, fordi det er den, der giver mig lyst og kræfter til at forsvare den og forandre den". Og hans motiv er naturen bliver det til billeder af den art.

I de fire ø-bøger er det lykkedes ham med kun to farver at skildre lysets skiften i landskabet, så man både fornemmer de fire årstiders særpræg og døgnets rytme og får en klar fornemmelse af rum. Som i mange andre af Jørn Mathiassens bøger er det naturen, der bliver hovedpersonen i illustrationerne, selv om tekstens hovedperson nok så meget er drengen Christian, og det han oplever i sine ferier på den lille ø sammen med sin far og mor, legekammeraten Caroline og andre ø-boere.

Det ses, at Jørn Mathiassen er specielt fascineret af fugle. Her er næsten ingen billeder uden fugle, alene eller i flok. Hvad enten de er tegnet som en del af landskabet, eller de er tegnet som pædagogiske eksempler på deres art, er de lavet med den samme blanding af nøgtern sansning og poesi, der er Jørn Mathiassens varemærke, og som er det, der får én til at synes, at når han tegner tingene, tegner han samtidig deres essens.