Ian McEwan er søn af Rose (født Moore) og David McEwan. Hans mor havde to børn fra et tidligere ægteskab, men ellers er McEwan vokset op uden søskende. I 2002 kom det imidlertid frem, at McEwan har en helbror, som David og Rose fik, mens Roses tidligere mand stadig var i live, og derfor bortadopterede. David var officer, og han var i løbet af McEwans barndom udstationeret mange forskellige steder i bl.a. Asien og Afrika. McEwan har derfor i høj grad haft sin opvækst rundt omkring i verden på britiske militærbaser. Da han var 12 år, bosatte familien sig atter i England, og McEwan kom på kostskole i Suffolk. I skolen var han middelmådig uden noget behov for at gøre det store væsen ud af sig, men det ændrede sig i de sene teenageår, ikke mindst da en engelsklærer fik åbnet hans øjne for litteraturen, da McEwan var 16 år. Han tog efterfølgende en bacheloruddannelse i engelsk litteratur fra University of Essex, og selvom han fandt universitetet temmelig uinspirerende, var det her, drømmen om at blive forfatter opstod, uden han dog endnu rigtig havde prøvet kræfter med at skrive: ”Ønsket om at blive forfatter gik i den grad forud for materialet,” har McEwan forklaret i et interview (Hamilton, 1978). McEwan fortsatte herefter med en master på det nye University of East Anglia, hvor han var en af de første elever på Malcolm Bradburys forfatterskole.
I begyndelsen af 1970’erne fik McEwan flere noveller publiceret, men hans officielle debut var i 1975 med novellesamlingen ”First Love, Last Rites”. Han har levet af at skrive lige siden. Han er mest kendt for sine romaner, men har også skrevet bl.a. teaterstykker, filmmanuskripter, noveller og børnebøger. Gennem årene har han etableret sig som en af Englands toneangivende forfattere og debattører. Han fik den prestigefyldte Bookerpris i 1998 for ”Amsterdam” og var i 2008 på The Times’ liste over de 50 største britiske forfattere siden 1945.