I begyndelsen af sin forfatterkarriere fik Ian McEwan tilnavnet Ian Macabre, fordi mange af hans værker som ”Cementhaven” og ”Hjælp fra fremmede” havde det bizarre og abnorme som et centralt element. Forfatterskabet ændrede dog efterhånden karakter. Portrætteringen af overdrevent afvigende karakterer blev lagt på hylden til fordel for en mere realismebetonet karakterskildring og fortællestil, og mange har betegnet denne bevægelse i forfatterskabet som en del af en modningsproces.
Ud over denne overordnede glidning mod en mere afdæmpet og mindre provokatorisk skrivestil er det svært at sige noget sammenfattende om forfatterskabet, der genremæssigt spænder bredt og stritter i mange retninger. McEwan har både skrevet kærlighedsromaner, thrillere, komedier, spionromaner mv., og en af de ting, der kendetegner forfatterskabet, er netop viljen og modet til at kaste sig over nye felter og lade stilen forme sig efter den fortælling, der skrives. Alligevel er det muligt at udpege en del genkommende stiltræk og temaer.
Selve tilgangen til det at skrive er grundlæggende den samme for McEwan. Han er kendt for at researche usædvanlig grundigt til sine bøger, der ofte har et nicheemne som omdrejningspunkt – f.eks. kvantefysik i ”Solar”, og neurokirurgi i ”Lørdag” og kunstig intelligens i ”Maskiner som mig”. Denne tilgang kan aflæses i romanerne, der typisk er meget detaljemættede. Generelt er McEwan en forfatter, der tager sig god tid til at fortælle sin historie. Ofte foregår romanerne over få uger eller dage eller blot en enkelt dag som i ”Lørdag” og ”Ved Chesil Beach” og er præget af utallige digressioner. Man kan tale om, at plottet bevæger sig sidelæns eller baglæns, mere end det bevæger sig fremad. Men det er netop i denne umiddelbart lidt retningsløse famlen, at romanerne når i mål, både i forhold til handling og personskildringer. Der tilføjes hele tiden brikker til puslespillet, der dermed bliver gradvist bliver mere komplet.
Mange af McEwans romaner tager afsæt i en enkelt mere eller mindre tilfældig episode, der får meget dramatiske konsekvenser, og tilfældighedernes magt over livet er det vel nok mest centrale tema i McEwans forfatterskab. Som deklareret ateist afviser McEwan forestillingen om, at der skulle være en guddommelig plan bag alting. Han er derfor optaget af, hvilke mekanismer der er på spil, når skæbner besegles, og af spørgsmålet om, hvor stor en frihed vi egentlig har til at forme vores egen tilværelse.
Tilfældighedernes magt er også et centralt omdrejningspunkt i ”Lektioner”, der spænder over generationer. Gennem romanen afspejles samtidens turbulente begivenheder som Tjernobylkatastrofen, terrorangrebene i London, Brexit og corona-pandemien.