Ian McEwans anden roman, ”The Comfort of Strangers” fra 1981 (”Hjælp fra fremmede”, 1982, filmatiseret i 1990) tager udgangspunkt i kæresteparret Mary og Colins ferie i en by, der ikke beskrives ved navn, men som med sine mange kanaler minder om Venedig. Mary er fraskilt med to børn, men har været sammen med Colin i efterhånden syv år. De har et solidt, intimt forhold, hvor de afsætter tid om morgenen til at fortælle hinanden om nattens drømme, og hvor de tit har svært ved at se, hvor den ene person ender, og den anden begynder.
Da de en aften farer vild i jagten efter et sted at spise, støder de på den lokalkendte Robert, der tager dem med på en bar, der viser sig at være hans egen. Her fortæller han dem besynderlige historier fra sit liv – om en streng og sadistisk far og om mødet med sin kone Caroline. Robert inviterer Mary og Colin til middag i sit hjem den følgende dag, og her møder de Caroline – en noget sær kvinde, der ikke kan forlade hjemmet på grund af en skade i ryggen. Det viser sig hurtigt, at Robert og Carolines forhold har en sadomasochistisk karakter, og at de også gerne inddrager fremmede i deres bizarre og voldelige sexlege. Nu da Mary og Colin er fanget i nettet, skal der noget helt særligt til for at kunne slippe fri.
Romanen har det perverterede og den tabubelagte seksualitet som omdrejningspunkt. Den søger ikke så meget at blive klogere på denne seksualitets inderste væsen, men bruger det abnorme til at konfrontere samfundets normer og grænser. Den beskæftiger sig med det mørke, der befinder sig ude på den anden side af det velkendte og er en grum roman, der søger at skabe en grundstemning af ubehag, og som låner en del fra horrorgenren.