I 2005 udgav Ian McEwan ”Saturday” (”Lørdag”, 2005), hvor vi følger den 48-årige neurokirurg Henry Perowne i løbet af et enkelt, dramatisk døgn i London. Han lever et misundelsesværdigt liv med liebhaverbolig og spritny Mercedes i garagen, og han elsker sit job, sin kone Rosalind og sine to voksne børn Daisy og Theo. Men det betyder ikke, at livets gåde er løst for ham; han er stadig et søgende, reflekterende væsen, der kæmper for at få tilværelsen til at give mening på et højere plan. En nat vågner Henry pludseligt. Han rejser sig fra sengen og bevæger sig over mod vinduet, hvor han ser en brændende flyvemaskine bevæge sig hen over nattehimlen. Flyet havarerer i nærheden af Heathrow, og straks melder spørgsmålet sig: Ligger der en terrorhandling bag? I løbet af det kommende døgn vil Henry komme helt tæt på terrorens væsen, men i en noget anden form, end han havde forestillet sig.
25863682
Det er den 15. februar 2003, og rundtom i hele verden samles demonstranter for at protestere mod den forestående invasion af Irak. På vej til sin ugentlige squashkamp forcerer Henry en afspærring og bliver strejfet af en anden bil. Den efterfølgende konfrontation med bilens ejer, Baxter, og hans to håndlangere udvikler sig voldeligt, så da Henry ser sit snit til at tage flugten, tøver han ikke. Selvom han er chokeret, virker det til, at dagen kommer tilbage på sporet. Han når sin squashkamp, han når at høre sin søns bluesband spille, og han når forbi fiskemarkedet for at købe ind til aftenens middag for Theo og datteren Daisy, der kommer på besøg fra Paris. Til middagen kommer også Henrys svigerfar John – en fordrukken og humørsyg digter, der for år tilbage har skabt splid i familien ved at have kritiseret barnebarnet Daisys digte. Middagen er altså et forsøg på en forsoning i anledning af Daisys debutsamling, der er under udgivelse, men det hele tager en uventet drejning, der kaster familien ud på dybt vand.
Med den krigs- og terrorprægede verdenssituation som bagtæppe beskriver romanen minutiøst Henrys dagligdag og åbenbarer hermed parallellerne mellem det makro- og mikroskopiske: Hvordan magt strukturerer både storpolitiske forhold og mellemmenneskelige relationer, men også hvilken magt tilfældighederne har over vores liv og verdens skæbne – hvordan selv det mest banale tilfælde kan lægge alle vores planer i ruiner.