I Ian McEwans ”Black Dogs” fra 1992 (”Sorte hunde”, 1992) har fortælleren Jeremy haft en særlig interesse for andre menneskers forældre, siden han mistede sine egne som otteårig. Drevet af denne interesse sætter han sig for at undersøge sine svigerforældres fortid. Svigermoren June har boet det meste af sit liv i Frankrig, men ligger nu for døden på et plejehjem i England, hvor Jeremy besøger hende for at hjælpe hende med at skrive hendes memoirer. June og hendes mand Bernard har boet hver for sig, næsten lige siden, de fik deres tredje barn. Bogens titel refererer til en episode fra deres bryllupsrejse med en flok vilde hunde.
24770338
Episoden får afgørende betydning for Junes liv. Efter den ubehagelige oplevelse begynder hun at bevæge sig væk fra sin mand og fra de store kommunistiske idealer, de ellers havde delt. Hun køber en landejendom i Frankrig, som hun flytter ud i efter nogle år, og her bliver hun boede, indtil hun rammes af den dødelige sygdom, der driver hende tilbage til hjemlandet for at tilbringe den sidste tid der.
Efter June er død, tager Jeremy med sin svigerfar til Berlin og bevidner murens fald, og han får nuanceret Junes udlægning af historien om deres ægteskab. Jeremy tager derefter til landstedet i Frankrig for at forsøge at samle trådene.
Romanen handler om den splittelse, der med tiden kan opstå mellem mennesker. I begyndelsen af June og Bernards forhold har de følelsen af et særligt åndeligt slægtskab – at være på samme side og kæmpe for den samme store sag. Men forskellene mellem dem bliver gradvist tydeligere, og de ender med at fremstå som hinandens modsætninger – Bernard en selskabelig, diskussionslysten og engageret sjæl med en tro på, at der findes en rationel socialisme, der kan løse menneskehedens problemer. June derimod tilbagetrukket, draget af det mystiske og evigt irriteret over Bernards politiske snusfornuft.