I 2009 udkom ”Als wir träumten” (”Dengang vi drømte”, 2015), der er Clemens Meyers anden bog. I den store roman på knap 500 sider kommer læseren på rundtur i Leipzig i årene lige op til murens fald og efter. Hovedpersonen Daniel er en del af en gruppe drenge, der i de år går fra at være spejderdrenge, der laver kommunistiske katastrofeberedskabsøvelser i skolen med røde tørklæder på, til omflakkende småkriminelle. Hele tiden drikker de dog mange bajere, som de stjæler fra bryggeriet.
Man får fornemmelsen af en geografi, der er delt op imellem forskellige bander. Nede ved løbebanen hænger de nynazistiske skinheads ud, de har forbindelser ind til centrum af byen, og derfor er de farlige for vores gruppe drenge. Ude i nogle forladte fabrikker bor de antifascistiske punkere, og de kan banke alle, så da drengegruppen får ballade med skinheadsene, betaler de punkerne for at give dem tæsk.
28998368
Der er i det hele taget tæsk og ballade i luften hele tiden, og det binder drengegruppen sammen. I midten af gruppen er Daniel og Ricos venskab. Rico er bokser, han kunne være blevet god, men for meget druk, for mange stoffer og ture i ungdomsfængslet forhindrer ham i at blive det. Men han er stadig god til at slås, og Daniel er ikke bange for noget, så drengene klarer sig, så godt som de nu kan.
Der er ikke store udsigter for arbejderklassedrenge med fraværende fædre og mødre, der arbejder på fiskefabrikken, indtil de bliver fyret. Men inde i al håbløsheden og voldsomhederne tegner der sig et billede af en omsorg drengene imellem, som får læseren til at holde af dem.
Omsorgen aflejrer sig i den måde en pakke cigaretter bliver delt rundt, efter man har fået tæsk, i den måde man i det hele taget er villig til at få tæsk for noget, ens venner har gjort. Da Pitbull sælger dårlige stoffer til Walter, der ellers var på afvænning, støder Daniel ham ud af gruppen. Man gør ikke skade på hinanden. På alle mulige andre, men ikke hinanden. I en tid hvor det store kommunistiske fællesskab er opløst, bliver det tydeligt, at det lille drengefællesskab er skrøbeligt, men så meget desto mere vigtigt at værne om.