Når Clemens Meyer i sine bøger på den ene eller den anden måde tematiserer murens fald og Tysklands genforening, indskriver han sig i en tradition i nyere tysk litteratur. Blandt kritikere, litteraturforskere og forlag kaldes den type roman, han skriver, for en Wende-roman. Wende betyder vending, og det er sådan man i Tyskland omtaler murens fald, ’Die Wende’, vendingen.
Hos Meyer er der en ambition om, at en stor fortælling, der spænder over mange år, kan pege på nogle af de udviklinger, der kan være svære at sætte ord på, som skete i Tyskland i årene efter murens fald, og som stadig former det samfund, han lever i.
”Dengang vi drømte” er det tydeligste eksempel på, hvordan Meyer indskriver sig i den tradition med en historie, der i høj grad er inspireret af hans egen opvækst. ”Muret inde” har et lidt mere etnologisk tilsnit, og Meyer har researchet i lang tid for at kunne fortælle historien om prostitutionens udvikling siden starten af 1990’erne.
Når der i alle tre af Meyers bøger desuden er en behandling af vold som tematik, ja ofte nærmest en fejring af vold, må det nok ses som en vending væk fra et andet af tysks litteraturs helt store temaer, nemlig den humanistiske behandling af 2. Verdenskrig i litteraturen. Hvor den slags litteratur tit ender med et udsagn om, at der selv i menneskets laveste øjeblikke, i kz-lejrene hos Primo Levi f.eks., stadig findes en dyb medmenneskelighed, så vil Meyer gerne opholde sig ved volden. Fordi den er del af livet, men også fordi den kan indeholde en særlig form for ekstase, som særligt tydeligt skildres i drengenes slåskampe med andre bander i ”Dengang vi drømte”.
Stilistisk er der en klar udvikling fra den første af Meyers store romaner til den anden. ”Dengang vi drømte” er skrevet i en socialrealistisk dynamisk prosa, og der eksperimenteres kun ét sted med fortællepositionen, når én scene gentages med variationer tre gange. ”Muret inde” har et væld af fortælleteknikker, der repræsenterer et væld af forskellige stemmer. Fælles for dem begge er dog, at Meyers skrift ofte finder det hårdkogte og socialrealistiske.