I Ib Michaels ”Kejserfortællingen” (1981) beretter den døende Travers (navnet associerer dels til Tolkiens hobbit Traver fra Ringenes Herre og til pseudonymet B. Traven, forfatter til den revolutionære kultroman ”De Hængtes Revolution”) i sit testamente til datteren om, hvordan plantesaften natém fra den flagermusbevogtede klippehule i Sydamerika hensætter ham direkte til det ældgamle Kina: Travers’ komplementære arutam-sjæl er krigeren Mashiant fra den første kejsers hof.
Ligesom Lobatón er Mashiant ”DDen udødelige soldat” (titlen på et af Ib Michaels hørespil, men også den samme som Den Tolvte Rytter i den senere erindrings-trilogi). Romanen rækker fra terrakotta-soldaternes kejser til atomkraftuheldet på Tremileøen ved New York, som nær var endt som kernenedsmeltning, også kaldet Kina-syndromet.
Den leger med firsernes intertekstualitet med sine hilsener til bl.a. Hermann Hesse og Karen Blixen, og den første store romans 5-tal er her udvidet til 6-tallet, I Ching-visdommens heksagram som kompositorisk princip. Hvoerefter er Ib Michael er parat til at vende sig mod sin egen verdensdel:
Med ”Troubadurens lærling” (1984) følger vi Den Sorte Død op gennem 1300-tallets Europa, fra Sicilien til Østersøen. I dette kategoriernes sammenbrud mellem to epoker bliver rammen nu 7 dages fortællinger, som i Skabelsesberetningen, og hovedafsnittene hedder det samme som i digteren Dantes store datidsværk, ”Den Guddommelige Komedie”.
21577227
Den udødelige soldat er her kinesisk mystiker og bueskytte på et florentinsk gods, hvor de gyselige menneskeforsøg spejler 1980’ernes begyndende debat om genmanipulation, mens en galefestival i Toscana til forveksling ligner de sidste rester af det danske ungdomsoprørs fløj for fest og farver.
Mens de tidligere romaners slutning pegede fremad, gerne mod oprøret, ender denne i Danmark på en Blicher´sk resigneret tone: ”Resten er glemt som pesten - som sneen der faldt i fjor”,, omtrent som slutningen af Umberto Ecos middelalderroman ”Rosens navn”, der udkom næsten samtidig.
Og rejseromanernes mange springende delfiner afløses her af hvalens sang – i forfatterskabet en ny evighedens orgeltone, som også høres på det bånd, forfatteren har indspillet sammen med musikeren Morten Carlsen.
Fra havets dyb følger hvalen med til himlens tag, da Ib Michael midt i 1980’erne udgav sin første digtsamling, ”Himmelbegravelse” (1986):
”Over Himalaya/ frosne hvide hvaler/ pander af bræ/ hvælver tiden”,« lyder det i indledningsdigtet ”Tibet”. Men så fortrænges hvalerne af ”»Drager/ i snore af glas/ ... havet er længere væk/ end himlen”.
Her blandes den tibetanske buddhismes legender med lama-religionens nutidige rolle som samlingsmærke for modstanden mod Kinas koloniseringspolitik.
Den tibetanske nutid, oplevet af en kvindelig rejsende, udgør også det ene spor i romanen ”Kilroy Kilroy” (1989), som blev gennembruddet til det helt store publikum og indbragte forfatteren boghandlernes Gyldne Laurbær.
Romanens andet spor følger den hukommelsesløse mand med titlens navn, en frygtløs Kaspar Hauser uden fortid, nedstyrtet ved atollen Tongareva i Stillehavet (oplevet på et nyt togt med ”Nordkaperen”), men først opsteget til himmels som pilot under bombningen af Hiroshima.
De to romanspor markeres som hhv. 1 og 0 i lighed med computerens binære kode, og i deres møde skrider kategorierne igen, og mesterfortællingen opstår – om identitetsløshed over for det ansvar for kolonisering, krige og katastrofer, der klæber ved vores fællesvestlige identitet.