- © Tine Modeweg-Hansen
Efter Prinsessen der altid havde ret indledte Tine Modeweg-Hansen et samarbejde med forfatteren Christina Hesselholdt, der i 90’erne blev kendt som en af sin tids mest eksperimenterende prosaister inden for voksen skønlitteratur. Billedbøgerne om den lille prinsesse og den store dreng, Prinsessen på sandslottet (1998) og Prinsessen i sommerhuset (2001) viser Tine Modeweg-Hansen som ’’den milde’’ af de vilde.
Bøgerne handler om en mini-prinsesse med ben i næsen, der er rejst ud over havet i sin muslingeskalbåd med en lille, rød kuffert og ti søheste. Hun flytter ind i et sandslot, som er bygget af en ganske almindelig, lille - i hendes øjne kæmpestor - dreng. Han redder til sidst prinsessen fra at drukne i en voldsom storm, der skyller sandslottet i havet.
I nr. to bog, Prinsessen i sommerhuset , tager drengen prinsessen med hjem til sommerhuset, hvor søhestene bliver placeret i familiens guldfiskebowle for ikke at tørre ud. Desværre æder de guldfisken. Historien kulminerer med endnu en redningsaktion. Drengens skrækkelige forældre vil tørre søhestene og sælge dem, men børnene befrier dem, og sammen sejler de af sted i muslingeskallen. Drengen er på vej mod sin belønning, det halve kongerige.
Prinsessen på sandslottet blev Tine Modeweg-Hansens endelig gennembrud som illustrator, og det var ikke bare et gennembrud: Det blev et brag! Et mesterværk kaldte anmelderne bogen og betegnede den som en unik billedbog, en bog der stillede krav til sine læsere.
Tine Modeweg-Hansens prinsesse spiller på hele registret i begge bøger: Hun er temperamentsfuld og forfængelig, hun skifter kjole hele tiden, og selv om drengen kalder sig en kolossal og voldsom dreng, følger han omsorgsfuldt og fascineret prinsessen med milde smil og glade øjne, mens han finder sig i hendes følelsesudbrud.
Billederne er mere afdæmpede end i Prinsessen, der altid havde ret . Også farveholdningen er anderledes og ikke så kras. Den blå farve dominerer, hvad enten det er i drengens trøje, sommerhimlen og -havet eller den midnatsblå nattehimmel, når stormen laver kæmpebølger og skyller slottet i havet. Men det er stadigvæk kraftfulde illustrationer.
Man får kastet ansigter og ben lige i hovedet, for Tine Modeweg-Hansen er ikke bange for at lade et ansigt eller et par ben fylde en hel side. På den måde fornemmer læseren også tydeligt størrelsesforskellene mellem den lillebitte prinsesse og drengen.