- © Tine Modeweg-Hansen
År 2000 var et flittigt år for Tine Modeweg-Hansen.
Pigen, der var bange for sin skygge af Hanna Lützen er en historie om at få hold på sin angst. Den lille pige i bogen har en dæmonisk skygge, der forfølger hende, og mens skyggen bliver stadig større, frækkere og dominerende, bliver hun bare mindre og mindre. Til sidst tager hendes forældre hende med til hjernevrideren Simon Frøjt, som bl.a. kigger i krystalkugler, og da pigen kigger med, opdager hun helt bogstaveligt, at hun er blevet den store og skyggen den lille.
Ikke overraskende handler historien om, at hun skal lære at kontrollere sit eget liv. Men den er fint fortalt og helt vidunderlig fortolket af illustratoren. Hvis der er noget, Tine Modeweg-Hansen kan, er det at tegne små rørende og uskyldige drenge og piger med kuglerunde øjne og glade gummiben. Se bare billedet, da den lille pige får øje på sig selv i krystalkuglen og allernederst i billedet den lillebitte skygge. Den glæde og selverkendelse, man læser i hendes øjne, giver varme helt ned i maven.
- © Tine Modeweg-Hansen
En af Simon Frøjts fætre må være Munter-Fritsen, som vi møder i Linda Kleins debutbog, De tre små mænd og Munter-Fritsen, fra samme år. Tre små mænd lever et uendelig kedsommeligt liv, da Munter-Fritsen pludselig dukker op og bringer magien og koloritten ind i deres tilværelse. På billedsiden er farverne først brune og beige. Tine Modeweg-Hansen har givet de små mænd ens marineblå joggingdragter og slippers på om søndagen, og deres kropsholdning er ludende, øjnene kun halvåbne. Men så blæser Munter-Fritsen tryllestøv over deres hus, og der kommer knald på farverne. Her er hele neonfarve-paletten brugt: Stærk pink, gul, orange og grøn. Og mændene åbner øjnene og skuer igen ud på livet.
En tredje billedbog om at tage udfordringer op er Rødhætte af Brdr. Grimm. Rødhætte er i Tine Modeweg-Hansens streg en meget nutidig pige, der betragter verden gennem et par kæmpebriller, hvilket både hendes mor og især bedstemor gør, og det forklarer måske, hvordan ulven kan komme så tæt på.
- © Tine Modeweg-Hansen
Der er ikke noget forsigtigt dydsmønster over denne Rødhætte. Det går over stok og sten inde i skoven. Hun springer over bække, klatrer på klipper og møder den i øvrigt meget charmerende ulv med et bredt smil. Flere steder skaber tegneren ekstra fart over feltet, fordi man på en og samme illustration ser Rødhætte i forskellige situationer, en teknik hun har brugt i flere af sine billedbøger. En anden skøn detalje er bedstemorens hår, som nødvendigvis må være en anelse i uorden efter et ophold i ulvens mave, så det står helt elektrisk op i luften på sidste billede.
I denne bog er inspirationen fra de store canadiske skove ikke til at overse: Skoven har intet at gøre med en dansk bøgeskov, Rødhætte bor i en bjælkehytte og pelsjægeren er iført en vaskebjørnshue af en særdeles levende vaskebjørn.
Samarbejdet med Christina Hesselholdt blev videreført i bogen Hjørnet der gik sin vej, som er en oplæsningsbog for børn fra ca. 5 år. Hovedpersonerne i bogen er værelserne i et hus, som Laura og hendes familie er ved at flytte ind i, og især det lille Hjørne i Gangen, der føler sig forbigået ved rengøringen og går sin vej.
- © Tine Modeweg-Hansen
Den absurde historie er ikke nem at illustrere, men tegneren har valgt at bygge energien op ved først at tegne de tomme værelser, der præsenterer sig selv og efterhånden befolke dem med de livsglade og sprudlende familiemedlemmer. Den støvsugende far kan give enhver inspiration til en påkrævet rengøring