- © Tine Modeweg-Hansen
Den vrangvendte bamse er en finurlig historie af Louis Jensen om at være rigtig, så blive forkert og pludselig overgive sig til at synes, at det forkerte er det rigtige
På første opslag bruger Tine Modeweg-Hansen igen teknikken med at vise et tidsforløb inden for samme billede. Forrest sidder en tilfreds lille pige og krammer sin lige så tilfredse, mørkebrune bamse. Lige bagved kigger hun forskrækket op, så ser vi morens ben og pigen, der krampagtigt haler i bamsens ben. Og i fjerde del af billedet har hun kæmpet imod helt hen til vaskemaskinen, for det er morens mål: Bamse skal vaskes.
Det går, som det skal. Bamse bliver vendt på vrangen og efter en tur i vaskemaskinen ender den gul og ren på tøjsnoren. Så langt, så godt. For et vindpust blæser bamsen ind i buskene, hvor nabohunden til sidst finder den. På det tidspunkt er bamsen så frustreret, at den er ganske tilfreds med at blive fundet af en hund. Måske er det ikke nemt at se tingenes rette sammenhæng, når man glor sig selv ind i nakken. Heldigvis bliver bamsen retvendt igen!
Vi er ikke længere i Canada på Tine Modeweg-Hansens billeder. Det er dansk sommer med saftiggrøn græsplæne, rabarber og ærter i haven og blomstrende staudebede. Måske har længslen efter det danske sommerland været til stede under arbejdet.
Helt uvurderlige er billederne af bamses sammenrimpede øjne og mund, da den ligger under rabarberbladet. Sådan ser en strikket bamse naturligvis ud på vrangen. Den gule bamse bliver mere og mere syrliggul, mens dens surhed vokser. Ansigtet lyser af utilfredshed. Her ligger virkelig en bamse med alt sit indvendige kværulanteri udenpå.
Tine Modeweg-Hansen er en illustrator i fortsat udvikling, og hun er en fremragende fortolker. Der er poesi og indlevelse i hendes illustrationer og masser af livsglæde i de kærlige portrætter af små uskyldige børn med kuglerunde øjne. Man kan ikke andet end holde med og af dem. Hun forholder sig til sine tekster, det må ikke være ligegyldigheder og formatet skal ikke være for småt, for hun arbejder stort, udnytter historien, papiret og fladerne fuldt ud. Det giver af og til overvældende billeder, men det er billeder, der giver glæde videre til betragteren, og som i den seneste bog kan minde om Ib Spang Olsens illustrationer - selv om hun har sin helt egen stil.