Patrick Modianos romaner foregår oftest i og omkring Paris, men byen optræder som mere end bare kulisse, da dens atmosfære og forandring ofte spiller en væsentlig rolle i romanerne.
I en artikel fra France Today skriver journalisten: ”Patrick Modiano er for Paris, hvad Woody Allen er for New York: en hukommelse og en samvittighed.” (Julien Bisson: Patrick Modiano: Literay Giant. France Today, 2011-11-15. Egen oversættelse).
Da Patrick Modiano modtog Nobelprisen i litteratur, kalde nobelkomiteen ham for vor tids Marcel Proust. Ligesom Modiano voksede Proust op i Paris i en tid, hvor Frankrig var under stor forandring. Store dele af Prousts monstrøse livsværk ”På sporet af den tabte tid” (1913-1927) handler om den forandring, Frankrig gennemgik under dannelsen af Den Tredje Republik.
I Antony Beevors værk ”Paris efter befrielsen 1944-1949” (2014) beskriver historikeren Beevor det Paris, som Patrick Modiano fødes ind i, mens Jean Guéhenno i dagbogsromanen ”Diary of the Dark Years 1940-1944” (1947) og Henri Troyat i de skønlitterære værker ”Mit livs løgn” (1989) og ”Mødet” (1982) ligesom Modianos værker beskæftiger sig med Paris under besættelsen.