Patrick Modiano

Artikel type
voksne
journalist Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Main image
Modiano, Patrick
Foto: Ian Langsdon / Scanpix

Indledning

Den franske forfatter Patrick Modiano afsøger i sine romaner sin egen fortid, identitet og eksistens gennem fragmenterede bevidsthedsbilleder, der både i tid og sted er forbundet til det besatte Paris under Anden Verdenskrig. Særligt forfatterens egen far, og den rolle han spillede under besættelsen, har stor betydning for Patrick Modianos forfatterskab. I 2014 vandt Patrick Modiano Nobelprisen i litteratur.

 

51581253

Blå bog

Født: 30. juli 1945 i Paris.

Debut: La Place de l'Etoile. 1968.

Litteraturpriser: Le prix Roger-Nimier og Le prix Fénéon, 1969. Grand Prix du roman de l’Académie français, 1972. Prix des libraires, 1975. Prix Goncourt, 1978. Prix mondial Cino Del Duca, 2010. Nobelprisen i litteratur, 2014.

Seneste udgivelse: Et forbasket forår & Smertepunktet. Lindhardt og Ringhof, 2015. (Chien de printemps, 1993). Oversat af Marianne Hector. (Remise de peine, 1988). Oversat af Karsten Nielsen. Kortromaner.

Inspiration: Raymond Chandler.

 

 

 

 

 

modiano

Baggrund

”Var det gadelampen, der oplyste trappen ovenfra, som pludseligt gik ud? Lidt efter lidt blev manden ét med muren. Eller også var det regnen, der fordi det fortsatte med at sile ned ad ham, efterhånden viskede ham ud som et maleri, der ikke er nået at tørre. Selvom jeg trykkede panden mod ruden og vedblev med at stirre på den mørkegrå mur, var han væk.”
”Askeblomster”, s. 137.

Patrick Modiano blev født d. 30. juli 1945 i Boulogne-Billancourt, en forstad til Paris. Hans mor Louisa Colpijn, der var af belgisk afstamning, arbejdede som skuespillerinde under kunstnernavnet Louisa Colpeyn, mens hans far Albert Modiano, der var af jødisk-italiensk oprindelse, var forretningsmand. Modianos forældre mødte hinanden under Anden Verdenskrig i det dengang besatte Paris og indledte et forhold delvist i smug. Modianos far skjulte sin jødiske baggrund og undgik derfor også at blive sendt i koncentrationslejr. I stedet gjorde han forretninger på det sorte marked; forretninger med tilknytning til Gestapo, der holdt til på Rue Lauriston.

Da Patrick Modiano voksede op, var både hans far og mor meget fraværende. Moderen var på turné, og hans far havde travlt med sine forretninger. Derfor boede Modiano i perioder hos sine bedsteforældre på moderens side. De lærte ham at tale flamsk, hvilket var hans første sprog. Fraværet fra forældrene gjorde også, at den unge Patrick udviklede et tæt forhold til sin bror Rudy. Rudy døde af leukæmi i en alder af ti år, og Modianos tidlige værker er dedikeret til broren.

Som 17-årig brød Patrick Modiano kontakten til sin far, der døde 15 år senere.

Modiano gik i grundskole på École du Montcel i Jouy-en-Josas. Derefter studerede han på Collège Saint-Joseph de Thônes i Haute-Savoie, hvorefter han begyndte på gymnasiet Lycée Henri-IV i Paris. Sideløbende med gymnasiet modtog han privat undervisning i geometri. Han blev undervist af forfatteren Raymond Queneau, der var en ven af hans mor. Efter gymnasiet tog han en bachelorgrad ved Annecy.

Det var Raymond Queneau, der spottede Modianos litterære talent og introducerede ham til den litterære verden. Modiano gjorde ofte Queneau selskab på forlaget Gallimard, og det var på netop dette forlag, Modiano i 1968 udgav sin debutroman ”La Place de l'Etoile”. Siden debutromanen, som blev tildelt prominente priser som ”Le prix Roger-Nimier” og ”Le prix Fénéon”, har Patrick Modiano været forfatter på fuldtid.

Patrick Modiano blev i 1970 gift med Dominique Zehrfuss, som han har to døtre sammen med: Zina Modiano, der er filminstruktør og Marie Modiano, der er skuespiller og sangerinde.  

Ud over en meget produktiv karriere som romanforfatter har Patrick Modiano også skrevet børnebøger og filmmanuskripter. Sammen med instruktøren Louis Malle lavede han i 1974 filmen ”Lacombe Lucien”, og i 2003 skrev han manuskript til filmen ”Bon Voyage”. Derudover er to af Modianos bøger blevet omsat til film. Moshé Mizrahis film ”Une jeunesse” (1983) bygger på Modianos roman af samme navn fra 1981, mens Patrice Lecontes film ”Le parfum d’Yvonne” (1994) er en filmatisering af romanen ”Villa triste” (1975).

I 2014 modtog Patrick Modiano Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab. Det Svenske Akademi begrundede tildelingen med følgende ord: ”Patrick Modiano får dette års prestigefulde pris for mindernes kunst, som han bruger til at fremkalde de mest uhåndgribelige menneskelige skæbner samt afdækningen af livet under besættelsen.” (Svenska Akademien: officiel begrundelse).

Indtil nu findes kun tre af Patrick Modianos værker i dansk oversættelse, romanerne ”Forstædernes boulevarder” (1974), ”Askeblomster” (1994) og novellesamlingen ”Ukendte kvinder” (1999). ”Askeblomster” blev genudgivet på dansk kort efter Modiano vandt Nobelprisen i litteratur.

Askeblomster

”Han var forsvundet på denne pludselige måde, som jeg senere også ville lægge mærke til hos andre, ligesom min far, og som efterlader én så meget i vildrede, at man ikke kan gøre andet end at søge efter indicier og beviser for at overbevise sig selv om, at disse mennesker virkelig har været til.”
”Askeblomster”, s. 137.

I Patrick Modianos Fleurs de ruine” fra 1991 (”Askeblomster”, 1994) vandrer den anonyme jeg-fortæller rundt i Paris’ gader. Året er 1969. På turen, som begynder på venstre side af flodbredden, genkalder han sig erindringer fra sin fortid.

Først hører vi historien om det unge par Urban og Gisele T, der af uforklarlige årsager i 1933 begik selvmord efter en aften i byen i Montparnasse-kvarteret. I løbet af aftenen skulle de angiveligt have mødtes med to andre par, have befundet sig i et hus med en rød elevator og have besøgt et dansested. Det er disse ledetråde til selvmordsmysteriet, som jeg-fortælleren mere end 30 år efter nu forsøger at binde sammen. Det gør han ved at rekonstruere parrets aften på sin vandretur gennem byen.

51402154

Men selvmordsmysteriet krydser også andre fortællinger fra jeg-fortællerens fortid. Blandt andet historien om hans jødiskitalienske far Albert, der levede et hemmelighedsfuldt liv og som en dag pludselig forsvinder. En historie, der på mange måder minder om den virkelige historie om Patrick Modianos far, der ligesom fortællerens far hed Albert, og som også var af jødisk og italiensk afstamning. Modianos far levede ligeledes et hemmelighedsfuldt liv under Anden Verdenskrig, hvor han i skjul lavede forretninger med nazisterne, der havde besat Paris.

Ud over selvmordsmysteriet og historien om jeg-fortællerens fars pludselige forsvinden får vi også historien om fortællerens første kærlighed Jacqueline og ikke mindst historien om den mystiske Pacheco, som muligvis ikke er, hvem han giver sig ud for at være.

Lige så fragmenterede de små historier og uløselige mysterier kaldes frem, lige så tåget glider de ud af fortællingen igen, uden at de er blevet opklaret.

Men hvad der derimod står helt klart er byen Paris. På sin vandretur gennem de øde kvarterer i Paris beskriver jeg-fortælleren hver en gade, han bevæger sig af, og hver en bygning, han passerer. Gaderne bliver nævnt med gadenavn og husene med husnummer. På den måde bliver byen som ramme noget konstant, der står i kontrast til den fragmenterede fremkaldelse af fortidens oplevelser. Jeg-fortællerens erindringer tilhører ikke ham alene, de tilhører også byen Paris.