Illustrationerene er tegnet med en tynd tushkontur og farvelagt med vandfarver. Ofte står baggrundene malede uden kontur i en grovere teknik, der kan minde om farvelægningen i en tegnefilm. Billederne er meget detaljerede og nærmest naturalistiske i stregen, personerne dog lettere karikerede. Den naturalistiske stil underbygger historiernes postulat om at være sande: man kan jo SE på billederne, hvordan det hele gik til. Der er en kraftig lys/ skygge virkning i de fleste af illustrationerne, og der arbejdes med voldsomme kontraster, stærkt gulgrønt lys mod rødlilla skygger, røde og gule himler, blå træstammer. Den nærmest syrede farvelægning bringer noget uvirkeligt og fantastisk ind i illustrationerne og giver en spænding i forhold til stregens naturalisme. Som nævnt var billederne malet på store ark der skulle filmes. Ved man dette, forstår man, hvorfor kompositionen i billederne kan give indtrykket af at motivet "fiser ud" i siderne, som om der er for meget baggrund. Det bliver tydeligt, når man sammenligner med kompositionerne i Fem fede fabler, der udkom på Dansklærerforeningens forlag i 2002.
Ser man på illustrationerne til Ægir rapper, Dovendyret Teddy, Slatne Snabel, Ebbe Brøleabe og Aline Lemur kan man se, at de er tegnet til bogens lille format, alle i sorte rammer som en tegneserie. Faktisk kan historierne langt hen ad vejen "læses" alene ved hjælp af billederne, en stor fordel, når det som her drejer sig om bøger til selvlæsning på et tidligt klassetrin.