carl quist
Foto: Morten Jerichau

Carl Quist Møller

illustratoren Tove Krebs Lange. 2004.
Top image group
carl quist
Foto: Morten Jerichau
Main image
Quist Møller, Carl
Foto: Finn Frandsen

Indledning

Dansk tegner, musiker og forfatter. Har tegnet Jungledyret Hugo på film (og i bogform) og har selv bl.a. udgivet tre bind med ”Løgnehistorier” (og flere følger, påstår han), fem små bind med ”fede fabler” samt tegninger i andre forfatteres bøger, fx letlæsningsbøger af Lisbet Brønnum. Og så spiller han i bandet Djanzz og i Tango-Orkestret.

52393078

 

Blå bog

Født: 24. juni 1964.

Bor på Christianshavn (København).

Uddannelse: Animator.

Debut: tegninger til ”Jungledyret Hugo” 1988 (med tekst af Flemming Quist Møller).

Debut som selvstændig forfatter og tegner: ”Frøen og andre historier” 1997.

Priser: Dansklærernes Pris 1999.

Seneste udgivelse: Buttenschøn, Thomas: Bare kald mig Tofte. Carlsen, 2016. Illustrationer: Carl Quist-Møller.

 

 

Artikel type
illustratorer

Baggrund

Dengang Carl var lille, oplevede han de vildeste ting. Man skulle næsten tro det var løgn. Så han besluttede sig for at fortælle om alle sine fantastiske oplevelser. Han fik hurtigt et stort publikum landet over, hvor tusindvis af børn og barnlige sjæle holder af hans historier, hvad enten de læser dem i bøger eller hører ham fortælle på en af sine mange turneer. Når Carl ikke er på turné, bor og arbejder han på Christianshavn, hvor han fortæller historier, der altid er sande, for sine to børn. Æh… altså, det vil sige NÆSTEN sande...

Carl Quist Møller er født i 1964 og voksede op i København i et kreativt miljø, hvor mange af de voksne omkring ham spillede musik og tegnede, så det blev også tidligt en naturlig del af hans liv. Carl elskede at få læst højt, og som for mange andre børn var "Bennys badekar" og "Cykelmyggen Egon" blandt favoritterne. Men hans forhold til disse bøger var helt specielt: de handlede om ham selv, for de var lavet af hans far tegneren og musikeren Flemming Quist Møller.

Når Carl selv kiggede i bøger, sagde illustrationerne ham tit mere end teksterne og han fandt på egne historier til billederne, når han lå og kiggede i tegneserier. På ferierne malede han naturalistiske akvareller, han tegnede dyr i jungler efter billeder og begyndte allerede i folkeskolen at få tegneundervisning, der bl.a. foregik med tegneblokken i Zoo. Carl nåede at gå på fem forskellige skoler, fra den frieste friskole til den mere sorte af slagsen, og skolegangen gav ham en del inspiration til de "løgnehistorier", der senere for alvor skulle gøre ham kendt.

Efter folkeskolen læste Carl på HF i et år, men ville, som han selv udtrykker det, "hellere tegne og slå på tromme". Det kunne Flemming Quist Møller godt forstå, så han gav sin søn et årskort til Zoo, bad ham lave et skema over, hvordan han ville bruge sin tid, og om én gang pr. uge at vise, hvad han havde tegnet. Og Carl tegnede på livet løs. Da Jannik Hastrup i 1982 skulle lave tegnefilmen "Samson og Sally", søgte han animator-elever, og Carl var ihærdig og insisterede på at blive en af de fire elever på produktionen. Han blev hos Jannik Hastrup i fem lærerige år, hvor der imellem produktionerne blev plads til undervisning og foredrag på filmskolen.

© omslag: Carl Quist Møller
Copyright omslag: Carl Quist Møller

I 1987 skulle der ske noget andet, så Carl søgte ind på Skolen for Brugskunst og blev optaget. Der blev hurtigt nok at se til, for udover skolegangen og musikken, der tog tid, illustrerede Carl sin første bog, Jungledyret Hugo skrevet af Flemming Quist Møller. Jungledyret var en figur, som Carl havde kendt siden han var 2 år gammel, hvor den optrådte i yndlings godnatsangen, hans far sang for ham. Carl illustrerede "Jungledyret Hugo" (Gyldendal 1988) med sort-hvide tush-laverings billeder. Hans research var grundig, bl.a. var han ombord på en rigtig bananbåd og lavede et arkiv med skitser af personer fra det virkelige liv, som han brugte som modeller for bogens personer. Snart begyndte alt det "rigtige" arbejde at fylde så meget, at Carl besluttede sig for at forlade skolen i 1989, året hvor også hans første barn blev født. På dette tidspunkt var "Experimentarium" under opbygning og Carl blev ansat som tegner og kreativ hjerne.

Men da Flemming Quist Møller i 1991 besluttede sig for i samarbejde med Per Holst og A-film at producere Jungledyret Hugo som biograffilm, var Carl blandt de 150 kreative, der blev ansat til opgaven. Først tegnede han små farveskitser, arbejdede med design og story-boards, senere blev han animator. Jungledyret Hugo, der oprindelig var hans figur (han lavede faktisk i 1987 en 3-minutters animationsfilm om Hugo), skulle tilpasses, så den kunne fungere i et tegnefilmsunivers, hvor den skulle tegnes af mange forskellige personer. Så Carl måtte accepterere at se sit "barn" blive rettet til. Men skulle han tegne filmen alene, har han regnet ud, at det ville tage 300 år... Så lang tid tog det heldigvis ikke, før filmen blev færdig, og Carl fik mere tid til at turnere med Tango-orkestret, som var startet i 1991.

 

Fuld af løgn

© omslag: Carl Quist Møller
© omslag: Carl Quist Møller

Når Tango-orkestret spillede for børn, flettede han historier ind mellem numrene, historier der ikke altid holdt sig strengt til sandheden. Det blev starten på "løgnehistorierne".

DR bestilte en række korte udsendelser til børne-TV, og Carl løj sig i ti udsendelser, optaget uden klip, lige ind i folks stuer og børnenes hjerter. Til historierne havde Carl malet store detaljerede akvarel-illustrationer. Meningen var, at kameraet skulle panorere hen over billederne, mens han fortalte, men TV syntes ikke, det var nødvendigt med så megen illustration, så det endte med, at kun en mindre del af dem blev vist. Så meget slid til ingen nytte! Det var for ærgerligt, så Carl tog de store billeder under armen og gik op på Gyldendal, der uden tøven antog projektet, og i 1997 udkom tre bind med løgnehistorier, Frøen og andre historier, Min fætters flyver og andre historier og De magiske fodboldstøvler og andre historier.

Yderligere tre bøger med "løgnehistorier" er planlagt. Bøgerne, der er i bredformat, er bygget op med tekst på venstresiderne og en stor illustration på de fleste af højresiderne. Desuden er der på venstresiderne i en cirkel indsat et lille naturalistisk malet selvportræt, hvor ansigtsudtrykket visuelt kommenterer historien. På den sidste vignet vokser næsen, for "...Høh ...Næh... Det passer vist ikke helt. Det er en lille smule løgn."

Sådan tegner han

© omslag: Carl Quist Møller & Dansklærerforeningen
Copyright: omslag: Carl Quist Møller

Illustrationerene er tegnet med en tynd tushkontur og farvelagt med vandfarver. Ofte står baggrundene malede uden kontur i en grovere teknik, der kan minde om farvelægningen i en tegnefilm. Billederne er meget detaljerede og nærmest naturalistiske i stregen, personerne dog lettere karikerede. Den naturalistiske stil underbygger historiernes postulat om at være sande: man kan jo SE på billederne, hvordan det hele gik til. Der er en kraftig lys/ skygge virkning i de fleste af illustrationerne, og der arbejdes med voldsomme kontraster, stærkt gulgrønt lys mod rødlilla skygger, røde og gule himler, blå træstammer. Den nærmest syrede farvelægning bringer noget uvirkeligt og fantastisk ind i illustrationerne og giver en spænding i forhold til stregens naturalisme. Som nævnt var billederne malet på store ark der skulle filmes. Ved man dette, forstår man, hvorfor kompositionen i billederne kan give indtrykket af at motivet "fiser ud" i siderne, som om der er for meget baggrund. Det bliver tydeligt, når man sammenligner med kompositionerne i Fem fede fabler, der udkom på Dansklærerforeningens forlag i 2002.

Ser man på illustrationerne til Ægir rapper, Dovendyret Teddy, Slatne Snabel, Ebbe Brøleabe og Aline Lemur kan man se, at de er tegnet til bogens lille format, alle i sorte rammer som en tegneserie. Faktisk kan historierne langt hen ad vejen "læses" alene ved hjælp af billederne, en stor fordel, når det som her drejer sig om bøger til selvlæsning på et tidligt klassetrin.

Dyr

I 2003 udstillede Carl Quist Møller i børnehøjde på Ny Carlsberg Glyptotek, "Skøre dyr og jungledrømme". Udstillingen, som var en stor succes, viste bl. a. mange dyretegninger. Om dyr som hovedpersoner i historier skrev Carl bl. a. i en tekst til udstillingen:

"Nogle mennesker lever som svin og er stædige som æsler og dumme som torsk. Nogle mennesker er friske som havørne, stædige som okser og arbejder som heste. (...) Nogle mennesker hænger med ørerne, eller slår krølle på halen, selv om de slet ikke har nogen. Og så er der Hip Hoppere, der rapper, selv om de slet ikke er ænder. Og dem der bare aber efter. Med dyr kan vi beskrive os selv og hinanden på en måde, som alle forstår. Alle ved, hvordan en pingvin går, få ved, hvordan din nabo går. Og hvis vi foretiller os en giraf. som hedder Elvis og en spidsmus , som hedder Marcello Gonzales von d. 7., kan vi allerede se dem for os. Når man tegner dyr og giver dem menneskelige træk, får de med det samme en stærk karakter. Når du ser på de skøre dyr, kan du måske genkende sider af dig selv eller dine venner."

Dyrene i de Fem fede fabler inspirerede Carl til at skrive en række sange, som han indspillede i 2003 sammen med sin trio "Djanzz", som spiller junglejazz, mest for børn.

Musik

Musikken har hele tiden spillet sammen med tegnekarrieren i Carls liv, og som han selv siger det "har det at spille på tromme altid været lige så naturligt som at spise og sove". Carl startede som 9-årig med at spille sammen sammen med sin far i gruppen Bazaar og siden har han spillet i mange forskellige sammenhænge bl.a. Tango Orkestret, der har udgivet 7 cd'er. Musiker, forfatter, tegner, stand-up-løgnefortæller, hvad fylder mest? "At lave noget for børn", siger Carl Quist Møller. "Børn er fordomsfrie. Gør man det godt, synes de det er godt. De er taknemmelige. Men det passer ikke at børn synes ALT er godt. Det opdager man hvis man spiller 45 minutter i en børnehave: hvis de ikke synes det man laver er i orden, begynder de bare at gabe eller slås med hinanden."

Bibliografi

Af Carl Quist Møller

Quist Møller, Carl:
Frøen og andre historier. 1997. Løgnehistorier.
Quist Møller, Carl:
De magiske fodboldstøvler og andre historier. 1997. Løgnehistorier.
Quist Møller, Carl:
Min fætters flyver og andre historier. 1997. Løgnehistorier.
Quist Møller, Carl:
Aline Lemur. 2002. I serien Fem fede fabler.
Quist Møller, Carl:
Dovendyret Teddy. 2002. I serien Fem fede fabler.
Quist Møller, Carl:
Ebbe Brøleabe. 2002. I serien Fem fede fabler.
Quist Møller, Carl:
Slatne Snabel. 2002. I serien Fem fede fabler.
Quist Møller, Carl:
Ægir Rapper. 2002. I serien Fem fede fabler. Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge.
Quist Møller, Carl:
Løgnehistorier. 2008.

Illustrerede værker

Buttenschøn, Thomas: Bare kald mig Tofte. Carlsen, 2016. Illustrationer: Carl Quist-Møller.

Om Carl Quist Møller

Meier Carlsen, Jette:
Det ikke engang løgn. 1998. Interview med Carl Quist Møller. I: Jyllands-posten. – 1998, 04-11 ”Succesfuld fortæller af de utroligste løgnehistorier”.
Skotte, Kim:
Dybt inde i junglen. 2002. Interview med Carl Quist Møller. I: Politiken. – 2002, 12-04. - Sektion 2, s. 4 ”Musikeren Carl Quist Møller har kastet sig over junglejazz for børn”.
Sokkelund, Karen Mohr:
Man skal være modig. 2005. Interview med Carl Quist Møller i: Djembe. - Nr. 53 (2005). - S. 6-9 : ill.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Carl Quist Møller

Links

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Carl Quist Møllers forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Læs bl.a. om Carl Quist Møller