lolitadukke wau vi
puster den op og propper
et skrabeæg i hvert hul:
Jeg ligger her i en chemise
pink som pelargonierne
og tre æg
svæver
i mig
Mig er måske så meget sagt. Der
er jo tale om en dukke”.
Mette Moestrup debuterede i 1998 med digtsamlingen “Tatoveringer”, og i 2002 fik hun sit egentlige gennembrud med “Golden Delicious”. Digtsamlingen består af tre dele med overskrifterne “Drenge og piger”, “Dolores, Dolores” og “Golden Delicious”. Et gennemgående træk i samlingen er en tematisering af køn og seksualitet, ligesom de referencer, man finder i bogens digte, henviser til alt fra Batman og popmusik til forfattere som Sylvia Plath, Vladimir Nabokov og Rainer Maria Rilke. Nogle af disse forskellige elementer antydes allerede i bogens titel: “Vores kultur er jo fuld af betydningsfulde æbler. Æblet forbindes med ungdom, visdom, religion og seksualitet; udveksling mellem kønnene. Men samtidig er Golden Delicious en helt almindelig hverdagsfrugt. Jeg vil gerne have, at mine digte rummer den samme kombination af noget almindeligt og smukt, noget billigt og betydningstungt (...) For mig er digte ikke noget ophøjet, de er ikke guddommelige størrelser. Jeg interesserer mig for sprog om og mellem mennesker”. (Jeppe Krogsgaard Christensen: Mellem æblet og kønnet. Information, 2002-11-13).
24346021
Humoren har en central placering i “Golden Delicious”, hvilke er en af de ting, der adskiller den fra Moestrups første digtsamling: “I min debutsamling lå humoren og lurede under overfladen. I Golden Delicious har den mange stedet fået lov til at komme helt op til overfladen. Jeg bruger punchlines til at give læseren et signal om, at der godt må grines (...) Humor skal bare ikke være noget, man gemmer sig bag, den skal så at sige være ærlig. Jeg har ikke noget imod store udsving, og bogen rummer alt fra slapstick til patos”. (Jeppe Krogsgaard: Mellem æblet og kønnet. Information, 2002-11-13). Et eksempel er det ofte citerede afsnit af digtet “Rose”: “Pikken kan være metaforisk – Min elskede er som en pik. Ligheden mellem den elskede og pikken er overført og flertydig. Den elskede er rejst eller ude af stand til at rejse, den elskede er hård eller blød eller rød i hovedet, måske. Pikken kan være metonymisk og forskyde sig fra banan til vaniljeis eller allegorisk og stå for sig selv med stort ligesom Døden i kutte”. (s. 48).
Man ser i bogen også en tydelig selvtematisering, da det at skrive digte såvel som selve skriveprocessen optræder i en række af samlingens digte – ikke mindst i bogens midterste del, hvor der springes mellem ungdomsbilleder og et ti år ældre skrivende digterjeg.