Jævnet med jorden

Citat
”Jeg er bange for, at jeg ikke ville kunne se det i øjnene, selvom jeg så det med mine egne øjne. At jeg ville se vandmøllen, selvom jeg så jævnet med jorden. At det skulle vise sig, at min sentimentalitet var så stærk, at den kunne bedrage min synssans. Så ville jeg ikke kunne se mig selv i øjnene. Hvis jeg så spøgelser ved højlys dag, som man siger”.
”Jævnet med jorden” s. 23.

Temaerne køn, kærlighed, identitet og oprindelse spiller også en vigtig rolle i Mette Moestrups prosabog fra 2009, ”Jævnet med jorden”. Bogen består af en slags kollage af 68 korte tekststykker, hvilket indeholder en parallel til de 68 dagbogsstykker i Steen Steensen Blichers ”En Landsbydegns Dagbog”.   

Bogen består af tre spor. For det første handler den om en kvinde, der lejer et hvidt rum, hvor hun siges at kunne tænke frit. Det betegnes bogen igennem som den hvide boks. For det andet er kvinden involveret i et lidenskabeligt kærlighedsforhold til figuren Morten. Et forhold mere og mere destruktivt, som bliver mere og mere destruktivt og ender med at falde fra hinanden. Og for det tredje en historie om en gammel vandmølle, der har tilhørt hovedpersonens familie i generationer, men som nu er blevet jævnet med jorden. Bogens hovedperson konfronteres derfor med en oplevelse af at være forbundet med det sted, som nu er forsvundet, og med båndet mellem kvinderne i familien. 

En dansk vandmølle er nærmest en kliché på et landligt, dansk hjemstavnsbillede, men som altid hos Moestrup sættes det sammen med en eksperimenterende form og et fokus på sproglige vendinger: ”Shit, tænkte jeg, da historien om vandmøllen trængte sig på, hvad har du egentlig gang i? For, altså, indholdet er meget folkeligt, og formen temmelig konceptuel, men det er sådan, det ser ud inde i mit hoved – og det er sådan, jeg kunne fortælle denne historie om landlig, dansk oprindelse”, siger Moestrup: ”Jeg vil sgu ikke finde mig i, at der er nogle nationalistiske politikere, som tager patent på, hvad landlig, dansk oprindelse betyder.” (Carsten Andersen: Inden i sig har hun en tynd nørdet dreng. Politiken, 2009-12-26).

27971695

En væsentlig del af oprindelighedstematikken i denne bog er sammenhængen mellem det sentimentale og det kyniske: ”Når du er sentimental, siger jeg til mig selv, kan du ikke omfavne det sammensatte, indviklede, mangfoldige. Du lukker øjnene og svælger i billedet af dengang. Det kyniske ved sentimentaliteten er, at den er parat til at fastholde det falske billede for enhver pris. Koste hvad det vil, som man siger”. (s. 29). 

Bogens hovedperson er splittet mellem sit forsøg på at gøre sig fri og starte fra et helt hvidt og bart udgangspunkt på den ene side, og på den anden side sin oplevelse af at være forankret og forbundet. Historien handler således både om at miste og slippe bindingerne og om at være bundet til steder, køn og slægt: Som det hedder i en anmeldelse: ”At besinde sig på den bundethed til krop og køn og jord og slægt og stedet, man måske helst har villet eksilere sig fra”. (Lilian Munk Rösing: Hvid boks og bindingsværk. Information, 2009-11-04).