Rejsen til landet hvor alting er stort

I De 46 små mænd og Landet hvor alting er stort er legen med størrelsesforhold ikke alene midler i fortællingen af historien, men udgør også en del af grundideen i historierne. Drivkraften er her bl.a. en fascination af "at man ind i en lillebitte bog kan tegne en kæmpe, kæmpe ting, som i virkeligheden er lillebitte".

Tydeligst er det i Landet hvor alting er stort, hvor pigen Sofie og hendes onkel Ib rejser til et land befolket med insekter i menneskestørrelse og vegetation i samme størrelsesforhold. De besøger myretroldmanden, der viser dem rundt i landet og i myredronningens slot.

Historien i sig selv har ikke noget dramatisk plot. Man hører lidt om myrernes levevis og Sofie leger med myreprinsesserne og sommerfuglene, inden de tager hjem igen, men ellers lever historien først og fremmest ved fortryllelsen i forvandlingen, magien i forestillingen om de ændrede størrelsesforhold.

Og billederne lukker op for tankeeksperimentet og giver det liv. Lader man sig fascinere af deres magi ved man bagefter, hvordan det er at være myre og lillebitte. Man har været hos myren og er blevet klogere.

Til slut spørger Sofie om myretroldmanden overhovedet er en rigtig troldmand, hun så ham ikke trylle, og svaret er, at det er det, der er det sære ved rigtige troldmænd. De tryller på en måde så man ikke lægger mærke til det. På samme måde er bogen selv et trylleri, en leg med de fastsatte regler for virkelighedens stort og småt, der selvom det er en leg alligevel kan føles fuldstændig virkelig. Den tilvante virkelighed tilføjes nye dimensioner.