Jan Mogensen

Efter i mange år at have rejst rundt i forskellige dele af verden begyndte Jan Mogensen i begyndelsen af 1980´erne at tegne og skrive for børn, de første år sideløbende med arbejdet som malermester, senere som heltidsbeskæftigelse.

Han har altid gerne villet være illustrator, og på det tidspunkt, hvor han selv havde små børn, blev han opmærksom på, at der manglede et alternativ til den socialrealisme, der dengang kendetegnede stort set alle nye udgivelser indenfor børnelitteraturen også for de mindste børn. At præsentere børn for det alternativ mente han var så vigtigt, at det satte ham selv igang som forfatter og illustrator.

Siden da er det blevet til godt 30 bøger, og han er en af de danske forfattere, der i statistikken for 1990´ernes første år figurerer med flest oversatte titler.

Hvad er det da for kvaliteter, der karakteriserer hans bøger, som dengang gjorde dem alternative og som idag, hvor fantasien igen har sin egen ret, gør dem til tidløse klassikere med succes også i udlandet?

En del af svaret ligger i det særlige forhold mellem fantasi og virkelighed i Jan Mogensens univers. De bøger, hvor Jan Mogensen står for både tekst og illustration, afspejler alle en virkelighed, der stikker dybere end den alment vedtagne håndgribelige. Den virkelighed, hans bøger refererer til, omfatter også de dybere følelsesmæssige og intuitive lag, der er uafhængige af tid og sted. De lag, hvor alt kan have sjæl og personlighed, og hvor eventyret er den mest realistiske fortælling.

"Den form for virkelighedsopfattelse, hvor virkeligheden ikke har nogen egenskaber eller noget liv - her står et træ - her er ingen slinger i valsen - det er ren fantasi for mig. At dukker går, ok, det er ikke rigtigt, men jeg føler slet ikke det er fantasi. Det er en naturlig forlængelse af virkeligheden. Det er bare, at virkeligheden bliver lidt større."

At børn har en naturlig forståelse for den virkelighedsopfattelse, skyldes iflg. Jan Mogensen, at "de er i meget bedre kontakt med virkeligheden end voksne. De voksne er faktisk blevet ofre for en frygtelig masse fantasi. De går rundt i en stor by og siger, at de er i verden, og det er sådan en kasse, hvor de går indeni, men i virkeligheden går de jo altså rundt på en rund bold, som svæver rundt i verdensrummet med rasende fart rundt om en glødende kugle, og der er millioner af andre bolde, der hænger derude. Og hvis det ikke er det mærkeligste, der findes! Hvordan kan man så bilde sig ind, at man bor i en by? Hver gang man træder ud af døren, træder man lige ud i verdensrummet. Det er virkelighed for mig. Det andet - det er fantasi!"