Hvordan anskueliggør man begrebet ’evigheden’ for børn? Det er nok dét, Bodil Molich og Marianne Iben Hansen har spurgt hinanden om. Man laver en moderne billedbog med velkendte situationer og dagdrømmerier i fold-ud-format, så siden (!) bare bliver længere og længere. Til sidst sidder læseren med en mange meter lang forklaring på, hvad evigheden er: det er nemlig, når noget bliver ved og ved og ved … og ved!
”Hvad er en evighed?” (2011) er opbygget af en masse små scener, som børn kender både fra egen erfaring og hverdagsliv samt fabulerende og filosoferende tanker over universets uendelighed, og hvordan man overhovedet kan begribe uendeligheden. Scenerne er tegningerne, og teksten væver sig ind og ud mellem dem. I forløbet undersøges den lille fornemmelse af evighed, som barnlig utålmodighed kan give. For eksempel møder vi i første scene en skoleklasse, hvor eleverne tydeligvis venter på, at klokken skal ringe ud til frikvarter, mens læreren bare kværner løs. I en anden af scenerne venter en dreng på, at regnen skal holde op, og samtidig funderes der over tiden, der går. Der er også en scene med en familie, som skal ud at rejse og som sidder og venter på toget – utålmodigheden. Scenerne afløser hinanden i glidende overgange, enten gennem sproglige associationer eller gennem billedelementer fra en scene, der hopper med over i næste scene.
”Hvad er en evighed?” retter sig mod børn i klassetrinene 3.–7. klasse, i hvert fald ifølge Dansklærerforeningen, der udgiver bogen. Dog må man formode, at 7. klassetrin er lidt skudt over målet, men den vil klart være tankevækkende, interessant og sjov at læse og kigge for de lidt mindre.
Dansklærerforeningen skriver om ”Hvad er en evighed?”: ”Sædvanligvis er teksten den røde tråd, der skaber retningen fremad i en fortælling, mens illustrationerne står som døre, hvorigennem læseren kan bevæge sig indad i historien. I ”Hvad er en evighed?” er der byttet om på rollerne, så det er billedforløbet, der bærer den fremadrettede bevægelse, mens teksten drypvis tilbyder en mulighed for fordybelse.”
Tegnestilen er sprælsk og eksperimenterende. Hvis man stiller bogen op på højkant og folder hele den lange side ud, er den cirkulært opbygget frem for lineært: læseren ender på bagsiden og kan begynde forfra.