Næsten samtidig som ”Godhavn” udgav Kristina Stoltz i september 2014 romanen ”På ryggen af en tyr”, og i deres senere bøger ligner de to forfattere hinanden. Ligesom ”Godhavn” handler ”På ryggen af en tyr” om overgangen fra barn til voksen og om som barn at være uovervåget og dermed være overladt til sig selv på godt og ondt. ”På ryggen af en tyr” kredser også om det tøjlesløse begær. Begæret er imidlertid ikke bare bundet af den seksuelle drift, men også af driften mod velstand og vækst på trods af klimaet, mennesket og jordens velbefindende. Selv nævner Iben Mondrup i et radiointerview på P1 den norske forfatter Linn Ullmanns bog ”Et velsignet barn” fra 2006. Romanen kredser om det erotiske, om barndommens svigt og skyld, og ligesom med både ”Godhavn” og ”Tabita” er det en sansemættet og voldsom verden, som barnets seksualitet udspiller sig i. Med Tabita-bøgerne er der imidlertid et skift, hvor især udnyttelse af tillid får mere plads.
Med ”Karensminde” og ”Vi er brødre” har Iben Mondrup skrevet sig ind i rækken af nutidige forfattere, der skriver semi-selvbiografiske, urolige familieromaner med et geografisk epicenter. I slægtskrøniken, der indtil videre har fundet sin afslutning med ”Vi er brødre”, bevæger en familie sig mod Grønland i ”Godhavn” til Møn i ”Karensminde” og tilbage i tiden og tilbage til Frederikshavn i ”Vi er brødre”. I 2016 udgav Kristina Stoltz ”Som om”, der er en opbrudsroman med udgangspunkt i forfatterens egen barndom på Christianshavn og hendes skilsmisse som voksen. Samme år udkom også Merete Pryds Helles ”Folkets skønhed”, der handler om forfatterens egen slægt på Langeland og om vold, undertrykkelse og fattigdom, og Merete Pryds Helles ”Vi kunne alt” (2018) er ligeledes et generationsportræt, der udspiller sig i 1970’erne. Iben Mondrup bidrager til den selvbiografiske tendens med et nuanceret billede af kampen for overlevelse i en ustabil familie, hvor isolation til tider kan forekomme mere tillokkende end fællesskabets snævre bånd. Med Tabita-trilogien skrev Iben Mondrup sig ind i en adoptionskritisk bølge med en iboende kritik af Danmarks koloniale forhold til Grønland. En forfatter som Niviaq Korneliussen, der i bl.a. ”Blomsterdalen” (2020) skriver fra den unge grønlænders ståsted, er i den forbindelse også værd at nævne, samt Rasmus Theisen, der i ”Andre hunde” (2021) har et nuanceret og selvkritisk blik på at være dansker i Grønland.