Et gennemgående billede i Iben Mondrups forfatterskab er blikket fra jægeren og til byttet og begæret efter at nedlægge det bytte. I sin litterære udforskning af dette begær og seksualitet ligner især Iben Mondrups tre første bøger hendes tidligere ægtemand Niels Lyngsøs en del. Niels Lyngsø udgav i 2013 den todelte digtsamling ”Fremmed under samme hud”, der kan læses både forfra og bagfra fra hhv. en kvindes og en mands fortællermæssige synspunkt. Dog er der en råhed i Mondrups ”Store Malene”, som ”Fremmed under samme hud” ikke har – snarere er den en lovprisning af det seksuelle rum, hvor grænserne mellem køn ophæves.
På samme vis adskiller Iben Mondrups tilgang til en kropsfokuseret og sanselig litteratur sig fra andre af de forfattere, der er en del af den erotiske litteraturs opblomstring. Forfatteren Kristina Stoltz udgav i 2012 den erotiske novellesamling ”Et kød”, hvor en række seksuelt set grænsesøgende møder udfolder sig. Hvor Iben Mondrups dyrkelse af det erotiske binder sig til undergangen, overgivelsen til de ukontrollerbare drifter og destruktionen, synes Kristina Stoltz derimod at hæfte sig ved selve udlevelsen af samlejet – og dets slægtninge – og i at skabe de personer, der indgår.
Næsten samtidig som ”Godhavn” udgav Kristina Stoltz i september 2014 romanen ”På ryggen af en tyr”, og i deres senere bøger ligner de to forfattere mere hinanden. Ligesom ”Godhavn” handler ”På ryggen af en tyr” om overgangen fra barn til voksen og om som barn at være uovervåget og dermed være overladt til sig selv på godt og ondt. ”På ryggen af en tyr” kredser også om det tøjlesløse begær. Begæret er imidlertid ikke bare bundet af den seksuelle drift, men også af driften mod velstand og vækst på trods af klimaet, mennesket og jordens velbefindende. Selv nævner Iben Mondrup i et radiointerview på P1 den norske forfatter Linn Ullmanns bog ”Et velsignet barn” fra 2006. Romanen kredser om det erotiske, om barndommens svigt og skyld, og ligesom med ”Godhavn” er det en sansemættet og voldsom verden, som barnets seksualitet udspiller sig i.
Med ”Karensminde” og ”Vi er brødre” har Iben Mondrup skrevet sig ind i rækken af nutidige forfattere, der skriver semi-selvbiografiske, urolige familieromaner med et geografisk epicenter. I slægtskrøniken, der indtil videre har fundet sin afslutning med ”Vi er brødre”, bevæger en familie sig mod Grønland i ”Godhavn” til Møn i ”Karensminde” og tilbage i tiden og tilbage til Frederikshavn i ”Vi er brødre”. I 2016 udgav Kristina Stoltz ”Som om”, der er en opbrudsroman med udgangspunkt i forfatterens egen barndom på Christianshavn og hendes skilsmisse som voksen. Samme år udkom også Merete Pryds Helles ”Folkets skønhed”, der handler om forfatterens egen slægt på Langeland og om vold, undertrykkelse og fattigdom, og Merete Pryds Helles ”Vi kunne alt” (2018) er ligeledes et generationsportræt, der udspiller sig i 1970’erne. Iben Mondrup bidrager til den selvbiografiske tendens med et nuanceret billede af kampen for overlevelse i en ustabil familie, hvor isolation til tider kan forekomme mere tillokkende end fællesskabets snævre bånd. Med ”Tabita” skrev Iben Mondrup sig ind i en adoptionskritisk bølge med en iboende kritik af Danmarks koloniale forhold til Grønland.