Billedkunstner, forfatter og fotograf Iben Mondrup siger i sin biografi på sin hjemmeside, at hun ”skriver om begærets kringlede natur. Om at ville besidde hinanden, om at give sig hen. Om den konstante udveksling af magt og afmagt der er relationernes natur.” (Iben Mondrup: Bio. www.ibenmondrup.dk). Med andre ord skriver Iben Mondrup om den konstante magt, der ligger mellem mennesker, der begærer hinanden seksuelt eller på anden vis. Det begær kommer stærkest til udtryk i bøgerne om Justine, der som en ægte jæger ser potentielle byttedyr overalt.
Også i ”Godhavn”, ”Karensminde”, ”Vi er brødre” og ”Tabita”s børneverden trives begæret i bedste velgående. Selv formulerer Iben Mondrup det således i et radiointerview: ”Begæret ser vi jo egentlig allermest udtalt hos barnet, som endnu ikke er begyndt at skamme sig. (…). Det er et begær uden egentligt objekt; et begær, som både handler om kroppen, men også om sådan noget som: Er der kage? Er der kage til festen, så vil jeg gerne komme.” (Klaus Rothstein og Nanna Mogensen: Skønlitteratur på P1: Overvågning og forfatterfotos. DR P1, 2014-09-10). Med andre ord er den uskyld, man så ofte forbinder med barndommen, snarere forbundet med fraværet af skam og tabuer frem for reelt uskyldige lege.
I et interview med Jyllands-Posten skriver journalist Jesper Stein Larsen: ”I disse år får kroppen og kønnet på mange måder nyt sprog i dansk litteratur. Og det er ikke på den lækre måde.” (Jesper Stein Larsen: Grænseoverskridelser i Grønland. Jyllands-Posten, 2013-06-01). Han nævner forfatterskoleuddannede Bjørn Rasmussens debut ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” (2011) som et eksempel på denne litterære tilgang til kroppen, og som en del af den erotiske litteraturs opvågnen opholder Iben Mondrup sig da også primært i den sfære. Her er det seksuelle også udtryk for de implicerede personers lyst til magt over hinanden frem for en lyst til at indgå i et fælles, seksuelt rum sammen.
Det magtspil findes i høj grad i ”Godhavn”. Lillesøster Bjørk har flere dominansprægede lege, hvor enten fysisk magt eller uudtalt psykisk dominans optager hende, mens Hildes forhold til Johannes i udpræget grad er voldeligt og besidderisk. I ”Store Malene” er de mange seksuelle møder kendetegnede ved, at de forskellige deltagere muligvis rører ved hinanden rent fysisk, men ingen af dem kommer hinanden nær. De få seksuelle møder, der finder sted i ”Ved slusen”, er beskrevet i mange detaljer og med et fokus på kroppens fysiske udformning. Dens muskler, farver, dufte og indtryk.
Mens de få seksuelle oplevelser i debutromanen kendetegner en skelsættende begivenhed for romanens hovedperson, der endelig er parat til at lukke nogen ind i både husbåd og legeme, er de seksuelle møder i ”Store Malene” snarere kendetegnede ved en desperat ligegyldighed og som en uskøn kulmination på en søgen efter mening. I ”Karensminde” kommer begæret klarest til udtryk hos de personer, der er mest afsporede. Den følelseskolde mor Karen har et lidenskabeligt forhold til Jens, der ændrer sig kraftigt, da han forsvinder ind i et vegetativt stadie. Begæret forvandles til afsky over den handlingslammede tilstand, og Karens i forvejen egocentriske verdensbillede forenkles yderligere. Ligeledes rummer den utilpassede dreng Thomas’ voksende besættelse af sin lærerinde Bjørk en dyb og urolig afgrund, hvor læseren aner både fare og potentiel vold. I ”Vi er brødre” er faren Jens fra ”Godhavn” og ”Karensminde” i store dele af bogen et barn, og på trods af sin indadvendte og tilsyneladende sarte natur, så rummer Jens både drift, skam, længsel og begær. I familiedramaet ”Tabita” er især moren Abelones afsnit præget af begær og overlevelsesdrift, mens barnet Tabita forsøger at overleve i det svigt, hun udsættes for.