Morantes landsmand Primo Levi står som Morante selv bag både digte, noveller og romaner. Anden Verdenskrig, som danner den tidsmæssige ramme i Morantes ”Historien”, er et stærkt tema hos Levi. Særligt kendt er han for sine erindringer fra sin tid som fange i koncentrationslejren Auschwitz, ”Hvis dette er et menneske” fra 1947. En anden samtidig forfatter er italienske Italo Calvino. Udkommet på dansk er bl.a. hans eventyrtrilogi ”Vore Forfædre” (”I nostri antenati”, 1952/1959), der ved sin eventyrlighed og sin tematisering af moral og menneskelig eksistens er en pendant til Morante.
Også Morantes egen mand, Alberto Moravia, bør medregnes. Iblandt hans danskoversatte værker er eksempelvis ”Romerinden” (”La Romana”, 1949). Af nutidige italienske forfattere kan nævnes Niccolò Ammaniti og den meget omtalte og ukendte kvinde bag pseudonymet Elena Ferrante.
Er man til udenlandsk klassikerlitteratur, kan man passende kaste sig over forfatterskaber som Fjodor Dostojevskijs, F. Scott Fitzgeralds eller Gustave Flauberts. Skal det være kvindelige klassikerforfattere, er der stor litteratur at komme efter hos Jane Austen, Emily Brönte, Selma Lagerlöf og Virginia Woolf. Mere end ved temaer og stilistik er disse forfattere beslægtede ved at have begået tidsløse værker.
Morantes interesse for det menneskelige sind er gennemtrængende. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at ikke blot hendes hovedpersoner, men også mindre centrale karakterer, beskrives med stor opmærksomhed. Denne grundige demonstration af, hvor forskelligt menneskets indre kan tage sig ud, genfindes hos Fjodor Dostojevskij og hans forfatterskabs omfattende persongalleri. Hos begge forfattere får de svage og misforståede stemme – som Fyrst Mysjkin i Dostojevskijs ”Idioten” (”Idiot”, 1869) og Useppe i Morantes ”Historien”. Hos Morante såvel som hos Dostojevskij er det op til læseren selv at gennemskue sin egen placering blandt dem, der misforstår. Filosofiske overvejelser, tanker om liv, død, magt, moral, ret og uret er ligeledes temaer, de to forfattere har som fælles omdrejningspunkter for deres værker. De mange moralske rutsjeture, der plager studenten Raskolnikov i Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf” (”Prestuplenie i nakazanie”, 1886) spejles i Morantes principfaste – og lige så principbrydende – karakter David Segre.
Morantes sammenblanding af realisme og symbolisme kan minde om danske J.P. Jacobsen, der satte den prosaiske tid i stå med sit stemningsmættede og ornamenterede billedsprog og derved blev det moderne gennembruds svært tilpassede dreng i klassen.