Muchamores bøger tilhører agent-/spiongenren for børn og unge. Han skildrer en række ualmindelige, men for læseren genkendelige unge, der bliver tvunget til at handle under ekstraordinære omstændigheder. Børnene i Muchamores bøger er det modsatte af magtesløse i den verden, de lever i. Gennem deres intense fysiske og psykiske træning som agenter kan de overvinde voksne, både mentalt og fysisk. Dette står i kontrast til børnenes oplevelse af at blive forældreløse. Nogen bliver det i starten af bøgerne, som James i Cherub-serien eller Paul og Rosie i Henderson’s Boys, andre, som Marc, har været det siden de var små.
Som forældreløse oplever børnene et tab af kontrol, omsorg og sikkerhed, noget som agentorganisationerne kan give dem igen. Midt i det ekstraordinære liv, børnene lever, kæmper de også med de samme problemer som andre børn: kærlighed, mobning, venskaber, strenge lærere osv. Dette gør dem genkendelige for læserne, samtidig med at de bliver en slags rollemodeller, i kraft af deres dedikation til en sag, stærke vilje og evner inden for f.eks. selvforsvar og fremmedsprog.
Muchamore skildrer verden usentimentalt og socialrealistisk, her er både teenagesex og stofproblemer, ligesom volden er yderst udpenslet, og hans bøger er forbudt på katolske skoler. Om kontroversen omkring vold i hans bøger, udtaler Muchamore selv: ”Når jeg skriver, udfører jeg altid hvad jeg kalder EastEnders-testen, som betyder at jeg spørger mig selv, om der er noget i bogen, man ikke ville se i EastEnders, åbenbart det af teenagere mest sete tv-program i England”. (Lisa O’Kelley: Robert Muchamore: ’I sound like a smug git, but I am proud of what I’ve done’. The Observer, 2011-07-21). Muchamore er dog ikke bange for at tage komplekse emner op som trafficking, økoterrorisme og stofhandel.