Baggrund

Citat
”overalt kan i se dem / vandrende / elskende / grædende – / deres ansigter er lukkede, / og paa indersiden af deres sjæle sidder jord / fra det underste land –”
”det underste land”, ”Udvalgte Digte”, s. 40-41.

Gustaf Munch-Petersen blev født 18. februar 1912 i København som søn af professor ved Polyteknisk Læreanstalt Jon Julius Munch-Petersen og den svenskfødte lektor og dr.phil. Valfried Palmgren Munch-Petersen. Han voksede op i et privilegeret og akademisk miljø med de to yngre brødre Finn (1915) og Jon (1919), men havde svært ved at tilpasse sig. Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske, der påbegyndte flere studier samt arbejdede som både fisker og i de grønlandske miner – og som i den løbende selvudvikling ligeledes udviklede sin litteratur. Som søn af to akademikere har der hvilet meget på Gustaf Munch-Petersens skuldre, og selvom de mange både varme og diskuterende breve til hans mor tyder på et stærkt bånd, vidner et af hans første digte om hans søgen efter identitet og problemerne ved at skulle leve op til forældrenes idealer. Digtet ”til mine forældre” fra debuten ”det nøgne menneske” (1932) indledes med den sigende linje ”jeg blev ikke det, i ventede – / jeg blev alt det, i havde frygtet”.

Munch-Petersen er i den litterære eftertid blevet omtalt som den kunstner, der som en af de første introducerer og beskæftiger sig med surrealismens projekt i Danmark. Surrealismen var en strømning, der netop repræsenterer den tanke, at det er kunstnerens mål og opgave at udforske sit eget ubevidste og vise det gennem kunsten. Den kunst var oftest stærk symbolsk i et forsøg på at afdække en forloren virkelighed og nå ind til noget andet og mere ægte. Dermed udstiller surrealismens kunstnere ofte verdens absurditeter, ubevidste drømme, drifter og lyster, og kunsten var ofte politisk – for ikke at sige socialistisk. Munch-Petersen lever op til alle de kriterier.

Som 26-årig faldt Gustaf Munch-Petersen omkring 1. april 1938 i den spanske borgerkrig. Han havde meldt sig som frivillig i De Internationale Brigader og efterlod sig børnene Mette (1936) og Ursula (1937) samt sin kone, Lisbeth Munch-Petersen (1909-1997).

Munch-Petersens eksperimenterende forfatterskab er i høj grad oplagt til biografisk læsning, og digteren var så konsekvent i sit brug af sproget, at han konsekvent brugte små bogstaver – selv, når han skrev sit eget navn.