Om efteråret

Citat
”Dette fantastiske, som du snart skal møde og se, er så let at miste af syne, og der findes næsten lige så mange måder at gøre det på som der findes mennesker. Det er derfor jeg skriver denne bog til dig. Jeg vil vise dig verden, som den er, lige omkring os, hele tiden. Kun ved at gøre det, kan jeg selv få øje på den.”
”Om efteråret”, s. 16.

Som første bind i en varslet tetralogi udkom ”Om høsten” (”Om efteråret”, 2015) i 2015. I en art encyklopædi skriver Karl Ove Knausgård om den verden, som hans kommende datter snart skal fødes ind i. Han vil i fire bind vise verden frem i dens overraskende og skønne mangfoldighed. Intet er for småt og intet for stort til at få et kapitel i bogen, der er inddelt efter efterårets måneder og illustreret af den norske billedkunstner Vanessa Baird.

Den voksne mand forsøger at se verden med både barnets rene og nysgerrige blik og med den voksnes erfaringsverden. Den indlejrede viden kan ikke fjernes, men står i modsætning til den umiddelbare sanseoplevelse, der er barnets.

52107199

I umiddelbart banale betragtninger beskriver Karl Ove Knausgård den konkrete verden, som han ser den fra sit hjem i Skåne: flaske, æble, fugletræk, toiletkumme, frø, kirke, gummistøvle osv. Men også mere abstrakte begreber som erfaring, stilhed, smerte og krig undersøges og formidles. Midt i mellem er der afsnit om f.eks. dæmring, som er et naturligt forekommende fænomen, der får betydning, når et menneske oplever, at lyset fra solen ”får mørket til at vige” (s. 135).

Et træk, der er genkommende hos Knausgård, er blikket på de ting, der har forskellig værdi i forskellige sammenhænge. Termokanden er for eksempel så naturlig i skoven eller på arbejdspladsen, at den bliver usynlig, men tager du den frem mens du er til kaffe hos naboen, bliver den overtydelig og får massiv symbolsk betydning. Samtidig beskriver Knausgård, hvordan termokanden var centrum i alle hans barndoms udflugter og ferieture som familiens totem og på den måde symbol for det, der engang bandt hans familie sammen, og som nu er gået i stykker. På den måde kan observationen af en almindelig – næsten anonym – genstand ophæves til at blive billede på den tabte barndom.

Sådanne betydningsforskydninger og indskrivninger af merværdi til tingene går igennem bogen, der derved både bliver et galleri over den bestående verden, et kultursociologisk værk om samfundsmæssige sammenhænge og normer, et personligt erindringsværk og et forsigtigt kig ind i den tid, som det kommende barn vil vokse op i.