I sommeren 2017 åbnede en udstilling på Munch-museet i Oslo med værker af Edvard Munch, kurateret af Karl Ove Knausgård. Arbejdet med denne udstilling og Knausgårds refleksioner over Munchs liv og værk er grundlaget for bogen ”Så mye lengsel på så liten flate” fra 2017 (”Så meget længsel på så lille en flade”, 2018), der falder i tre dele: Første del går tæt på Munchs malerier, hvoraf Knausgård primært interesserer sig for de mindre kendte værker. De kanoniserede hovedværker fra 1890’erne er så kendte, at vi ikke længere ser Munch i dem, derfor vil Knausgård gerne løfte nogle anderledes lyse og lette billeder frem. Ved at rense blikket for gamle forestillinger kan vi se Munchs værker på ny.
Anden del handler om det konkrete arbejde med udstillingen, om timerne i Munchmuseets arkiv, hvor alle Munchs efterladte billeder findes. Der er en længere samtale med kunstner og filosof Stian Grøgaard, der ser på malerierne ud fra et malerteknisk perspektiv modsat Knausgård, der i høj grad går emotionelt og kulturhistorisk til dem. Tredje del er et forløb med den norske filminstruktør Joachim Trier og dennes bror Emil, som i fællesskab med Knausgård er ved at lave en film om Munch.
53852513
Undervejs søger Knausgård at se forbindelseslinjer og ligheder mellem Munch og andre kunstnere – heriblandt flere af de billedkunstnere, der har illustreret hans egne årstidsbøger, Anselm Kiefer, Anna Bjerger og Vanessa Baird – og der er optrykt samtaler med flere af disse. Det viser spændvidden i måderne, man kan se Munch på, og hvor mange aspekter, der er i Munchs produktion. Samtidig bringer det Knausgårds egne værker tættere til hinanden, da illustrationerne fra tidligere værker tilføres ny betydning.
De grundlæggende spørgsmål, bogen stiller, er: Hvad er kunst? Hvad er det at se? De gælder for både forfatteren og billedkunstneren, og Knausgård genkender meget af Munchs praksis i sin egen; det bortgemte og indadvendte, angsten for nærvær, interessen for det konkrete og lokale og det ekspressive følelsesliv, der måske kun kan komme til udtryk i kunsten, hvor man er fri af det sociale.
”Så meget længsel på så lille en flade” falder naturligt i rækken af Knausgårds øvrige værker, der alle har undersøgt kunstens iboende egenskaber og har udfoldet en lang række værkanalyser, senest af Harriet Backer i ”Om sommeren”.