Tematisk er der også samklang med det øvrige forfatterskab; analyser af fotografi og litteratur, refleksioner over identitet og sociale fordringer, associationer over forholdet mellem kunst og liv. De fleste essays bruger et personligt anslag som springbræt til en mere vidtløftig diskussion, og der springes både højt og langt inden for den enkelte tekst. I ”Den brune hale” er en særdeles påtrængende skidetrang for eksempel afsæt for en refleksion over Hannah Arendts tese om behovet for det private rum.
”Det monofone menneske” søger svar på Anders Behring Breiviks gerninger i hans opvækst og de udredninger, der blev lavet af hans familie, da han var barn. Knausgård mener at kunne finde anledningen til Breiviks handlinger i barndommen, lige som han selv finder nøglen til sine reaktionsmønstre i sin egen barndom. Breiviks drivkraft har været at blive ’nogen’ i stedet for at være ’ingen’.
50939898
Et essay handler om bibeloversættelse, et om selvportrættet i et kunsthistorisk lys og et om vores forkortede afstand til verden: vi kender den altid på forhånd og har aldrig afstand til det, vi har forladt.
Knausgårds litterære forbillede Knut Hamsun er genstand for længere læsninger i titelessayet, hvor særligt dennes ”Mysterier” analyseres, og hvor Knausgårds karakteristik af Hamsuns metode ligner Knausgårds egen bestræbelse på absolut nærvær i et menneskes tanker (se citat).
Værker af fotograferne Francesca Woodman, Sally Mann og Cindy Sherman er genstand for grundige analyser, og i det hele taget er kunst udgangspunkt for mange refleksioner. Vores måde at se og opfatte kunst på er et billede af den måde, vi agerer i verden på.
De 17 essays tager udgangspunkt i det enkelte menneske og det, vi har tilfælles med andre mennesker. Det handler om moral, kunst, etik, æstetik og en længsel efter autenticitet – og også om noget mere konkret som redaktørens rolle i en bogudgivelse.
”Sjælens Amerika” viser Karl Ove Knausgårds brede spekter som forfatter og lægger sig naturligt i forlængelse af romanværket ”Min kamp”.