Mette Eike Neerlins ungdomsroman ”Hest, hest, tiger, tiger” fra 2015 bliver fortalt af teenagepigen Honey, som er vant til at klare det meste. Forældrene er ikke sammen, faderen har et misbrugsproblem, og moderen arbejder fuld tid hos en skomager. Derfor må Honey ofte tage sig af sin hjerneskadede storesøster, Mikala, ligesom det ofte er Honey, der handler ind og laver aftensmad.
Som de fleste teenagere går Honey meget op i at passe ind. Måske går hun ekstra meget op i det, fordi hun har hareskår og dermed skiller sig ud udseendemæssigt, og fordi hendes familie har det med at være ’for meget’, som Honey siger.
51701763
I hvert fald er hun ekstremt god til at tilpasse sig – nogen gange endda så god, at hun kommer til at sige ting, der ikke passer. Hendes tilpasningsløgne får hende blandt andet til at deltage på et kinesiskkursus og til at besøge den kræftramte mand Marcel på et hospice.
Bekendtskabet med Marcel bliver skelsættende for Honey. Dels fordi det er hendes første møde med døden, og dels fordi Marcel i modsætning til Honeys familie har tid og overskud til at være noget for Honey. Honey og Marcel hjælper hinanden med at komme videre – Honey hjælper Marcel til en form for forsoning med sin datter, mens Marcel opfordrer Honey til at lytte lidt mere til sig selv og ikke bare være den, der altid tager ansvar for andre.
Romanens titel refererer til et ordsprog, Honey lærer på kinesiskkurset. ’Mama huhu’ – eller ’hest, hest, tiger, tiger’, som betyder, at det ikke er helt godt, men kunne være værre. Det må siges at være præcist rammende for Honeys situation. Selvom ”Hest, hest, tiger, tiger” på mange måder er en barsk historie, og Honeys situation ikke ligefrem er misundelsesværdig, så er romanen også fuld af sjove, skæve episoder og ikke mindst kærlighed. På deres egen ikke altid helt almindelige måde viser Honeys forældre nemlig, at de elsker hende højt og gerne vil være der for hende, og et lille kærlighedseventyr spirer ligefrem for Honey mod romanens slutning.