I 2013 udkom ”Historien om Ib Madsen”, der er en billedbog for de 5-8-årige illustreret af Rasmus Bregnhøi. Historien handler om den helt almindelige dreng Ib, som er dygtig i skolen og venlig. Man kunne mene, at han er alt for venlig, for han lader for eksempel sine klassekammerater skrive af efter sig, selvom de ikke er særlig søde ved ham.
Hver enkel side i bogen handler om, hvor godt Ib Madsen har det, men ender med en form for negation. Eksempelvis hedder det: ”Han var da også en glad dreng. Der var i hvert fald ingen, som kunne huske nogensinde at have set ham andet.”
Tegningerne understreger budskabet, for ser man på Ib Madsen, ser han ærlig talt ikke ud til at have det godt. Men da han aldrig brokker sig højlydt, men altid tilpasser sig og tilsyneladende frivilligt vælger ikke at være en del af fællesskabet i klassen, er der ingen, der rigtig lægger mærke til, hvordan han har det. Men en dag er det måske blevet for meget for Ib? I hvert fald forsvinder han fra en lejrtur og bliver aldrig fundet.
50618560
I billedbogen kommer to af Mette Eike Neerlins centrale temaer i spil, nemlig et barns isolation og fraværet af ansvarlige voksne. Ib er faktisk så isoleret, at ingen lægger mærke til, at han ikke har det godt. Hverken i skolen eller i familien. Den eneste gang, læseren hører om forældrene, er, da Ib fortæller dem, at han skal på lejrskole. Men forældrene hører ikke efter – de gemmer sig henholdsvis bag en avis og en lampeskærm.
En anden voksen, der svigter sit ansvar, er Ibs lærer, som ikke lægger mærke til, at Ib ikke er en del af fællesskabet i klassen – eller som i hvert fald ikke reagerer på det. Og da Ib forsvinder på lejrskolen, går læreren på café og drikker øl i stedet for at lede efter Ib.
Bogens slutning er lidt svær og kræver en opmærksom læser – og måske endda en medfortolkende voksen. Ordene fortæller nemlig en historie – om forsvinden og død –, mens tegningerne fortæller en ganske anden – om en dreng, der tager sagen i egen hånd og stikker af til et bedre liv.