Beslægtede forfatterskaber

Krimierne lever i en afdeling for sig i den litterære verden. De har deres egne priser og anmeldere og festivaler og læsere og standarder. Hvad der bliver fremhævet og prisbelønnet i krimiens verden, kan udmærket blive udskreget som det argeste skidt af den øvrige litteratur. Herhjemme er det bedst kendte eksempel Leif Davidsen, som får stjerner og roser af krimianmelderne, men falder igennem, når han bliver forholdt de standarder, som anden litteratur bliver bedømt ud fra. Det ville uden tvivl også gælde Nesser, som er fremragende anmeldt af ligesindede, men falder igennem på de samme betingelser som Davidsen og et par stykker til, når det kommer til værket som litteratur set i et bredere perspektiv.

Nogle af Håkan Nessers bøger udmærker sig ved at bruge krimielementer uden at være fuldbyrdede krimier. I f.eks. ”Himlen over London” udmønter krimidelen sig i en fortidig spionsag og en massemorder, som man – stort set – kun møder gennem de aviser, karaktererne læser. I stedet for en kriminalgåde er plottets fremdrift psykologi, slægtskab og familiefejde. Svenske Kerstin Ekman bruger i sin ”Hændelser ved vand” to mord som katalysator for et udfoldet portræt af et samfund og dets indbyggere. I Sissel-Jo Gazans ”Dinosaurens fjer” er kriminalgåden blot et spor blandt kærlighedshistorier og skildringen af livet som alenemor. Erik Valeur har i ”Det syvende barn” nok mystiske dødsfald med i romanen, men fokus er lige så meget på samfund og psykologi.

Dele af Nessers forfatterskab rækker på flere måder ud over krimigenren, og de metalitterære greb i ”Himlen over London” kan minde om en forfatter som Paul Auster. Hos begge blandes fortælleridentiteter sammen, og fiktionens mange lag bryder ind over hinanden i næsten kalejdoskopiske fortællinger.