håkan nesser
Foto: Caroline Andersson

Håkan Nesser

Artikel type
voksne
cand.mag. og journalist Niels Vestergaard og cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
håkan nesser
Foto: Caroline Andersson
Main image
Nesser, Håkan
Foto: Lena Koller

Indledning

Enhver stor svensk krimiforfatter har sit særkende i offentligheden. Camilla Läckberg er den lækre, Lars Kepler den anonyme, Stieg Larsson den døde revolutionære og så videre. Håkan Nesser er den vise og den afslappede. Han dyrker den jævne mands filosofi i sine berømte fortællinger om mord i middelklassen. Det hele i en tilbagelænet, fabulerende stil, som indtil videre et blevet til 24 titler – prisbelønnede og anmelderroste og solgt i mange millioner eksemplarer over hele verden.

53456162

Blå bog

Født: Den 21. februar 1951 i Kumla, Sverige.

Uddannelse: Lærer fra seminariet i Uppsala, 1974.

Debut: Koreografen. Albert Bonniers Forlag, 1988.

Priser: Det Svenske Deckarakademins (DSD) debutantpris, 1993. DSDs pris for bedste svenske kriminalroman, 1994, 1996 og 2007. Lundequistska bokhandelns litteraturpris, 1998. Glasnøglen för bedste kriminalroman i Norden, 2000. Palle Rosenkrantz-prisen, 2006. Sveriges Radios Novellpris, 2006.

Seneste udgivelse:  Eugen Kallmanns øjne. Modtryk, 2017. (Eugen Kallmanns ögon, 2016). Oversætter: Jan Mølgaard. Thriller.

Inspiration: Læser mange gode forfattere, men vil ikke fremhæve nogen.

 

 

 

 

 

Baggrund

”For anden gang tog hun sine kufferter og krydsede gaden. Nu så hun ikke op mod lejligheden. Hun vidste, at det kun var Maurice, som ventede på hende deroppe. Og klokken ti minutter over et var hun endelig i stand til at ringe til politiet og fortælle at Bødlen havde fundet endnu et offer.”
”Borkmanns punkt”, s. 98.

Håkan Nesser blev født i 1951 på en gård i Närke i Sverige små 200 kilometer vest for Stockholm. Tre år senere flyttede familien ind til den lille by Kumla. Faren var landmand og fortsatte sit erhverv på forpagtet jord. Moren arbejdede på kontor. Håkan Nesser gik i skole og på gymnasiet i Kumla. Efter studentereksamen flyttede han til Uppsala og studerede humaniora på universitetet, inden han valgte en seminarieuddannelse og blev lærer med linjefag i engelsk og svensk. Han arbejdede på forskellige skoler i området frem til 1998, hvor han valgte forfattergerningen på fuld tid.

Håkan Nesser har efter eget udsagn altid læst meget, men uden nogen drøm om at skrive. Hvad der førte ham til det, melder historien ikke, men han var ikke længe om at indse, det var det, han skulle, da han først var i gang: ”At læse og skrive er mere eller mindre den samme proces, man stiger ud af den verden, hvor man faktisk befinder sig og tager plads i en anden. Det er fascinerende, og at som forfatter at få lov til at bestemme alt, hvad der skal ske, er naturligvis tilfredsstillende.” (www.nesser.se)

Han debuterede med, hvad han har kaldt en ’eksistentiel kærlighedsroman’ – ”Koreografen” (ikke oversat) fra 1988 – men valgte krimien som sin genre, primært af to grunde: ”Dels synes jeg, at bøger godt må være spændende – læseren skal undres over hvad der er sket og hvad der kommer til at ske; dette er en meget vigtig drivkraft i al læsning. Dels er døden altid nærværende i kriminalromaner, og når døden er nærværende, stiller vi de vigtige spørgsmål om livet.” (www.nesser.se)

Håkan Nesser har været fast indslag på de nordiske bestsellerlister de seneste tyve år og efterhånden også på de internationale. Han er særligt kendt for dekalogen om den tungsindige kommissær Van Veeteren, som alene har solgt mere end 10 millioner eksemplarer og er udgivet i 25 lande. Endvidere er en lang række af hans bøger filmatiseret til tv og biograf.

Håkan Nesser har boet med sin kone Elke, der er psykiater, i New York og i Winsford i England, men er nu bosat i Sverige igen. Sammen med ekshustruen Anne Nesser har han to børn.

Det grovmaskede net

”Liget af Elizabeth Karen Hennan blev fundet i udkanten af Leisnerpark i Maardam af en morgenfrisk hundeejer. Hun lå i et tjørnekrat bare nogle få meter fra den cykelsti, som løb tværs gennem hele parken. Uden en trevl på kroppen.”
”Det grovmaskede net”, s. 208.

Den første ud af ti bøger om kommissær Van Veeteren, ”Det grovmaskiga nätet” fra 1993 (”Det grovmaskede net”, 1994), åbner med en teaser: ”Når vi endelig finder det, vi har ledt efter, mørket, opdager vi næsten altid, at det var akkurat det, det var. Mørket.”

Teaseren – eller epigrafen – er en velkendt litterær åbning, enten med en klassiker eller en af forfatterens egne karakterer. Hos Nesser skyldes citatet vicekriminalkommissær Reinhart, Van Veeterens jazzelskende højre hånd.

Teaseren er heller ikke nogen sjældenhed i den skandinaviske krimi i øvrigt. Mange forfattere river et afgørende mord ud af handlingen, kursiverer det og placerer det i spidsen, så læseren er på fra starten. Der, hvor Nesser adskiller sig fra sine skandinaviske krimikolleger, er teaserens indhold, og der hvor han adskiller sig fra de fleste forfattere er i dens stil. Hvad der menes med teaseren er ikke helt klart. Det lyder i kraft af sin krimikontekst umiddelbart som en revision af den klassiske kriminologiske indsigt; man jager et monster og fanger et menneske, her jager man så bare et monster og fanger et monster med en poetisk udskiftning af monster med mørke. Men den udlægning passer ikke med handlingen:

27734669

En gymnasielærer vågner op med hukommelsestab og en død hustru i badekarret. Har han virkelig slået hende ihjel? Efterforskningen viser, at konen havde en mørk fortid, som omfattede vold, overgreb og et incestforhold til en bror, og afsluttes med en redegørelse for forbryderen som et produkt af sine omgivelser. På den måde kastes der lys ind i mørket, der opklares, læseren afklares, monsteret, som har huseret over godt tohundrede sider, får menneskelige træk.

Måske er det stilen, som slører budskabet. Blandingen af drama, patos, billedsprog og indforståethed er ikke normalt, hvad man forbinder med god stil. Så meget desto klarere står det som social og ideologisk markør: Nesser interesserer sig for visdom, dog ikke den kanoniserede visdom, men lægmands visdom.

”Det grovmaskede net” fortælles af en tredje person, som følger Van Veeteren med afstikkere til både den mistænkte gymnasielærer og til morderen. Van Veeteren introduceres som plaget, dyster, sandhedssøgende, spekulativ.