Levende og døde i Windsor

Citat
”Hele tiden gik det nedad, og bevoksningen var frodig. Mos og vedbend, kristtjørn og brombær, til trods for at vi befinder os et godt stykke inde i november. Vejen løb langs en rislende bæk, fasaner og alle mulige andre fugle tumlede og skrattede
i buskadset, og her og der på den anden side af den tætte bevoksning hørtes brægende får. Jeg tænkte, at vækstkraften måtte være enorm. Hvis man lagde sig ned og sov i tolv timer, ville man sikkert være indsnøret i ranker, når man vågnede. Det føltes lidt ligesom i et gammelt, uhyggeligt eventyr. En pige og hendes hund, som går ud i skoven og aldrig vender tilbage til byen. Jeg rystede det af mig.”
”Levende og døde i Windsor”, s. 125.

I 2013 udgav Håkan Nesser romanen ”Levande och döde i Winsford” (”Levende og døde i Winsford”, 2014), der foregår i et øde og regntungt Exmoor i Sussex i Sydengland. Her har den 55-årige svenske tv-vært Maria Holinek indlogeret sig i et afsidesliggende hus i den lille by Winsford sammen med sin hund Castor. Langsomt finder man ud af, hvorfor hun er der og hvorfor hun rejser under dæknavn.
Jegfortællingen gennemgår minutiøst de daglige rutiner i det tiltagende mørke. Maria har akut brug for faste rammer for ikke at bryde sammen, og det er afgørende, at Castor tvinger hende ud hver dag. Udover de timelange ture rundt på den ofte tågede og regnvåde hede holder Maria kontakt med omverdenen på den lokale pub og byens internetcafe, hvor hun møder venlige lokale og håndterer mails på vegne af sig selv og sin mand.

Sideløbende med nutidsfortællingen beretter hun om sit liv med sin mand Martin. Han er litteraturprofessor og netop blevet anklaget i en voldtægtssag. De rejste sammen fra Stockholm for at komme væk fra mediernes søgelys, men hun har ikke set ham, siden de gjorde holdt i Polen. I sine unge år tilbragte han et par betydningsfulde somre i Grækenland og Marokko med nogle kendte forfattere, og hans dagbøger fra den tid gemmer måske nøglen til hans mystiske forsvinden.

51224558

I et uhyggeligt efterår overraskes Maria af døde fasaner på fortrappen, skumle beskeder skrevet på bilens ruder og flere mystiske hændelser. Læseren ved ikke mere end hende, så spændingen er intakt til det sidste. Der er mange fortællinger indlejret i hinanden: nutidsfortællingen i Winsford, oprulningen af Marias liv og karriere, Martins somre sydpå og efterhånden også Marias gennemskrivning af Martins tekstmateriale til et teaterstykke. Samtidig er egnens geografi en stor del af romanen. Hver dags morgen begynder med optegnelser af vind, vejr og temperatur, og den ufremkommelige hede med vildheste og pludselige vejrskift danner en dramatisk kulisse til den fortættede fortælling.
”Levende og døde i Winsford” har både romanens fyldige psykologi og krimiens plotdrevne spil. Det er en roman om at tage sit liv op til revision og finde ud af, hvilken fortælling, ens liv skal være.