Og Piccadilly Circus ligger ikke i Kumla

Citat
”Det skal være dig og mig, vi har så meget til fælles. Vi kender hinanden ud og ind. Vi har købt slik og tyggegummi hos Torsson sammen, vi har delt en regnorm. Det her er bare den første af tusinde aftner og nætter … din far er blevet halshugget, men os vil ingen kunne skille ad.”
”Og Piccadilly Circus ligger ikke i Kumla”, s. 92.

Håkan Nessers ”Och Piccadilly Circus ligger inte i Kumla” fra 2002 (“Og Piccadilly Circus ligger ikke i Kumla”, 2002) er en krimi fra forfatterens barndomsby Kumla. Hovedpersonen Mauritz nærmer sig de halvtreds og beslutter, at det er tid til at fortælle historien om, hvad der skete den sommer 35 år tidligere. Han var sytten og forelsket i barndomsvennen Signhild, men kom ikke rigtigt nogen vegne med hende, før hendes far en dag fik hugget hovedet af, og han var den nærmeste til at trøste hende.

Signhild var ikke så ked af at miste sin far – han var en fed og frygtet finsk urmager, som ingen kunne lide – men voldsomt påvirket af alt det postyr og al den sladder, som fulgte. Moren var en smuk femme fatale og den naturlige genstand for mistanke. Ingen forstod, hvad hun ville med urmageren i første omgang.

Da Mauritz' søster en dag flytter ind til en nærliggende købstad, overtager Signhild hendes værelse, og inden længe har hun Mauritz i sengen hos sig. Mens de to unge elsker, forsøger politiet at finde ud, hvad der skete i urmagerens hjem, og det samme gør Mauritz’ far, som er redaktør på lokalsprøjten, men hverken presse eller ordensmagt kommer nogen vegne.

24924009

Det går op for Mauritz, at han måske sidder inde med et afgørende spor. Han har set Signhilds mor i en mørk Volvo Amazon en dag, han cyklede hjem fra sit feriearbejde i tørvemoserne. Volvoen tilhører en digter, som logerede i urmagerens hus. Politiet er venlige, men sporet fører ingen steder, og forbrydelsen forbliver uopklaret. Signhild rejser væk. Hun beder Mauritz ikke forsøge at opspore hende.

Nu femogtredive år senere hører han fra hende og sætter sig på toget til et møde, som vil afsløre for læseren, hvem morderen virkelig var. Undervejs er der spredte henvisninger til forskellige internationale begivenheder og den musik, som spillede i verden, Beatles og Elvis, og der droppes navne på store modernistiske forfattere som James Joyce, men der er ingen afsmitning på tale eller tanke hos den unge hovedperson, der drømmer om at blive digter, akkurat som den logerende hos urmageren.

Håkan Nesser har skrevet endnu en krimi med udgangspunkt i Kumla, ”Kim Novak badade aldrig i Genesarets sjö” fra 1998 (”Kim Novak badede aldrig ved Genesaret”, 2001).