I Poul Borums efterskrift til ”48 digte” skriver han Peter Nielsens tidlige værker ind i en litteraturhistorisk sammenhæng: ”Peter Nielsen er en af de få betydelige digtere der er fremtrådt herhjemme i halvfjerdserne – på linje med, og i dyb indre sammenhæng med, Marianne Larsen, Eske K. Mathiesen og Flemming Røgilds.” (Poul Borum: Fortætninger på papiret. Efterskrift til ”48 digte”, s. 26).
Om forfatterskabets brug af enjambementer siger Informations Tue Andersen Nexø i forbindelse med ”I sommervinden”, at Peter Nielsen på dette punkt ligner ”en af enjambementets danske mestre, Emil Aarestrup.” (Tue Andersen Nexø: Peter Nielsen. Information, 2007-03-15).
Adspurgt, om han læser andre nordiske forfattere, svarer Nielsen i et interview på litteratursiden: ”I høj grad. Forsøger at opsnappe så meget som muligt. Er bekendt med et væld af nordiske forfatterskaber, både lyrikere og romanforfattere. Som oversætter har jeg følt mig inspireret til at forsøge at nå ud i krogene og læse også helt "smalle" forfatterskaber.” (Nordisk råd foreslår. Litteratursiden, 2004-02-16). Det er da også oplagt et sammenligne Peter Nielsens lyrik med Tomas Tranströmers, da de har elementer af den samme kiggen på verden og fine registreringer af små forskydninger. Erik Skyum-Nielsen nævner i en anmeldelse af ”Minder på hjemegnen” og ”Gule og grønne skove” slægtskabet med Tranströmer – ”slentrende parlando, garneret med selvkommentarer og metapoetiske refleksioner” (Erik Skyum-Nielsen: Lyrisk tæppebombardement. Information, 2000-08-22) og andetsteds reminiscenser af Per Højholt-lignende humor.
Peter Nielsens forfatterskab har sin egen stemme og sin egen vedholdende turen rundt i de indre og ydre landskaber. Tue Andersen Nexø har i forbindelse med ”I sommervinden” rammende sagt det, der er som stedsansen, der ikke findes steder for: ”I sommervinden kan ikke anbefales stærkt nok – selvom man ikke altid ved hvorfor.” (Tue Andersen Nexø: Tankens åndedræt. Information, 2007-07-25). De retningsløse digte fordrer en retningsløs læsen og man ved som læser ikke altid, hvor man er på vej hen. Men man har det godt undervejs.