”När man skriver lämnar man ut mer av sig själv än man egentligen tänkt” (Abrakadabra nr. x, 1994)
Som barn var Per Nilsson en dagdrømmer. Han stødte ofte hovedet ind i lygtepælene på vejen, fordi han gik og fantaserede og funderede så meget over tingene. Det betød, at han altid havde blå mærker i panden. De blå mærker går således igen i flere af Per Nilssons bøger. I børnebogen Ikke som andre (1999) fortæller Davids far, netop den historie fra sin barndom. Men de blå mærker finder man allerede første gang hos drengen Nils Persson i Per Nilsson debutbog.
Drengen Nils Persson optræder også i de efterfølgende 2 bøger Vigtiga saker (1988) og Baklängeslivet (1990) (ingen af dem oversat til dansk). Endelig møder man Nils Persson og de blå mærker i du og du og du (1998). Her er Nils Persson imidlertid ikke længere en dreng men en ung mand på 20 år, der læser matematik og funderer over livet og døden. Og jo - Nils er Per og Per er Nils
”Jag skriver för dej
du som fyller huvudet med drömmar och fantasi
och som krockar med verklighetens lyktstolpar
om och om igen
Jag skriver för dej
Du som tänker på livet, hur det är och hur det kunde vara
Du som tänker på döden”
Men det er ikke kun Nils Persson, der optræder i flere forskellige bøger. For den opmærksomme læser vil personer, episoder, lokaliteter og detaljer fra én bog pludselig optræde og blive uddybet i en helt anden bog. Det er en hilsen fra Per Nilsson til hans trofaste læsere.
I ungdomsromanen En nat i april møder man for eksempel David og Milena fra børnebøgerne Milena for altid , Den pige jeg elsker hedder Milena og Ikke som andre . I samme bog optræder også Andreas fra Anarkai . Og minsandten om der ikke også optræder en mand ved navn Per Nosslin, der har en sort notesbog, som han skriver i! Og måske skulle man også aflægge Hanséns Konditori et besøg, for her kommer mange af Per Nilssons personer.
At Per Nilsson er født i Malmø, mærker man også, for der er mange ”hilsner” til Købehavn og Danmark i hans bøger – således er hele slutscenen i Ravnens sang henlagt til Christianshavns kanal.
”Jag vet hur ungdomar ser ut, vad de lyssnar på, vilka idéer som ligger i luften – allt det där har jag gratis. Men det är mig själv jag skriver om” (Pedagogiska magasiniet nr. 1, 2000)