Per Nilsson

Per Nilsson er født i 1954 i Malmø. Han bor i Sölvesborg i Blekinge. Han er gift og har fire børn. Inden han blev forfatter på fuldtid underviste Per Nilsson i matematik og musik. Han spiller selv bl.a. piano og guitar og er med i et band, der spiller musik fra Balkan-landene og østeuropæisk folkemusik.

I en periode arbejdede Per Nilsson deltid som lærer og deltid som forfatter. Arbejdet som lærer stoppede han med i 1999 fordi ”… jag upptäckte att jag blivit en dålig lärare när jag var så mycket författare-i-skallen hela tiden ... ” (www.forfattarcentrum.se/forf/per_nilsson)

En anden forklaring er måske: ”Att skriva böcker är som att fortsätta att dagdrömma, det är lek precis som musik är lek." (Opsis Kalopsis nr. 3, 1993).

Eller en tredje forklaring: ”Ja, jag använder ofta mitt eget liv när jag skriver. Händelser, känslor, minnen och människor jag mött. Men inget är riktigt sant, jag ljuger också. Och det är en av de fascinerande sakerna med att vara författare: Man får lov att ljuga, och man kan tala sanning. Om allt kan jag skriva. Inget är förbjudet. Inget är alltför hemligt” (www.forfattarcentrum.se/forf/per_nilsson)

Siden gymnasietiden har Per Nilsson haft en drøm om at blive forfatter. Han har altid skrevet dagbog og digte og læst meget. De indfald han får, skriver han ned i sorte notesbøger. Digte og notesbøger (altid sorte) optræder således ofte i hans bøger.

Da Per Nilsson var i 30’erne begyndte han at skrive ting ned fra sine egen barndom. I første omgang var det kun beregnet til hans egne børn, men på et tidspunkt omarbejdede han det til et manuskript og sendte det til et forlag. Manuskriptet blev imidlertid afvist. Men heldigvis fulgte der med afvisningen et opmuntrende brev fra forlaget. Per Nilsson tog fat på manuskriptet igen, og i 1986 udkom debutbogen Mellan vakna och somna.

”När man skriver lämnar man ut mer av sig själv än man egentligen tänkt” (Abrakadabra nr. x, 1994)

Som barn var Per Nilsson en dagdrømmer. Han stødte ofte hovedet ind i lygtepælene på vejen, fordi han gik og fantaserede og funderede så meget over tingene. Det betød, at han altid havde blå mærker i panden. De blå mærker går således igen i flere af Per Nilssons bøger. I børnebogen Ikke som andre (1999) fortæller Davids far, netop den historie fra sin barndom. Men de blå mærker finder man allerede første gang hos drengen Nils Persson i Per Nilsson debutbog.

Drengen Nils Persson optræder også i de efterfølgende 2 bøger Vigtiga saker (1988) og Baklängeslivet (1990) (ingen af dem oversat til dansk). Endelig møder man Nils Persson og de blå mærker i du og du og du (1998). Her er Nils Persson imidlertid ikke længere en dreng men en ung mand på 20 år, der læser matematik og funderer over livet og døden. Og jo - Nils er Per og Per er Nils

”Jag skriver för dej
du som fyller huvudet med drömmar och fantasi
och som krockar med verklighetens lyktstolpar
om och om igen
Jag skriver för dej
Du som tänker på livet, hur det är och hur det kunde vara
Du som tänker på döden”

Men det er ikke kun Nils Persson, der optræder i flere forskellige bøger. For den opmærksomme læser vil personer, episoder, lokaliteter og detaljer fra én bog pludselig optræde og blive uddybet i en helt anden bog. Det er en hilsen fra Per Nilsson til hans trofaste læsere.

I ungdomsromanen En nat i april møder man for eksempel David og Milena fra børnebøgerne Milena for altid , Den pige jeg elsker hedder Milena og Ikke som andre . I samme bog optræder også Andreas fra Anarkai . Og minsandten om der ikke også optræder en mand ved navn Per Nosslin, der har en sort notesbog, som han skriver i! Og måske skulle man også aflægge Hanséns Konditori et besøg, for her kommer mange af Per Nilssons personer.

At Per Nilsson er født i Malmø, mærker man også, for der er mange ”hilsner” til Købehavn og Danmark i hans bøger – således er hele slutscenen i Ravnens sang henlagt til Christianshavns kanal.

”Jag vet hur ungdomar ser ut, vad de lyssnar på, vilka idéer som ligger i luften – allt det där har jag gratis. Men det är mig själv jag skriver om” (Pedagogiska magasiniet nr. 1, 2000)

Per Nilssons bøger handler om livets store spørgsmål. Temaer som kærlighed, venskab, ensomhed, længsel, svigt, livet og døden går igen. De handler om ting, man sjældent taler med hinanden om, men som hver især går rundt og tumler med. Især når man er ung. Og bøgerne handler om at være ung. Om at være ung og prøve at forstå sig selv og den verden man lever i. At finde ståsted i tilværelsen og se sig selv i forhold til andre mennesker. Og et af kendetegnene ved Per Nilssons bøger er, at hovedpersonernes tanker, følelser og den udvikling han eller hun gennemgår, er bøgernes egentlige handling

I Anarkai tænker Johan: - Vi begyndte at snakke om noget, jeg egentlig aldrig havde snakket med nogen om. Noget jeg havde spekuleret på hele mit liv: Hvor almindelig er jeg? Og hvordan skal jeg finde ud af det? Hvordan kan man vide noget om en anden, hvordan en anden er inderst inde? Det er måske noget, alle spekulerer over, hvad ved jeg. (s. 165-66).

Et andet kendetegn ved Per Nilsson bøger er, at de er velkomponeret og struktureret - men at grænsen for hvornår de kan læses af børn, unge og voksne er flydende. Per Nilsson plejer selv at sige, at han skriver til 16-årige, men at han godt ved, at hans bøger også bliver læst af mennesker, der er yngre og af voksne Og det store spørgsmålet er jo: Hvornår er man barn? Hvornår er man ung? Hvornår er man voksen?

Per Nilssons bøgerne handler om alvorlige ting, men de er altid fyldte med varme, indlevelse, humor og glæde - indhyllet i et flydende og poetisk sprog. Et eksempel på den stille humor finder man for eksempel i du og du og du . Den 12 årige Anon har netop taget afsked med den jævnaldrende Magdalena:

I virkeligheden gør det slet ikke noget, at hun ikke har nogen bryster, tænker han. Det får hun vel en dag . (s. 153)

I Per Nilssons bøger bliver der stillet mange spørgsmål. Bøgerne er filosofiske i den forstand at hovedpersonerne tænker meget over livet. I slutningen af Ravnens sang spørger David:

”Hvad er meningen? Siger jeg. – Hvad er meningen med mennesket?” og senere – ”Jeg mener, forklarer jeg, - hvorfor er vi til?” (s. 469).

Fælles for mange af Per Nilsson bøger er at hovedpersonen, oftest er drømmende og søgende drenge eller unge mænd, som på den ene eller anden måde står lidt udenfor, men som ved mødet med andre mennesker bliver klogere på sig selv og livet.

Mødet kan være med en pige, der sætter frø til en spirende kærlighed , og hvad deraf følger af forvirrende følelser som fryd, længsel, og jalousi.

børnebogen Milena for altid har David været igennem alverdens kvaler, fordi den udkårne Milena på grund af en misforståelse, har givet ham den kolde skulder. Men til sidst når David dog frem til følgende:

”Kærligheden er ikke nogen konkurrence.
Der findes kun en Milena, og det er dig.
Du bliver aldrig skiftet ud. Selv om jeg møder
andre. Måske kommer jeg også til at elske
andre. Men jeg kommer aldrig til at elske dig
mindre af den grund
Er det ikke fantastisk?
Jeg har så meget kærlighed, at der er nok
til alle”

Mødet kan også resulterer i venskab , hvor de nye venner får indflydelse på hovedpersonens egen udvikling. I Det dyrebareste i verden føler hovedpersonen Robin sig tilsidesat af sine forældre. Han er oprørt og planlægger derfor sig egen forsvinden. Men i løbet af en nat møder han en ældre kvinde og ung kvinde og hendes lille barn, og det får ham på andre tanker.

”Jeg ville sidde der og våge over Veronica og Clara, mens de sov, jeg ville sidde der og blive ved med at beruses af alle duftene i rummet:
Duftene af barn, af et nyt lille liv.
Duftene af mor og mælk
Og duftene af kvinde” (s. 186)

I Anarkai er det gøgleren og anarkisten Anarkai, der er katalysator for hovedpersonen Johan. Det ændrer hans tanker om eget værd, forholdet til moderen og ikke mindst forholdet til pigen Gro.

”Du er fri! Gør, hvad du vil!
Gør, hvad du vil, så længe du ikke
gør andre fortræd” (s. 15)

Per Nilsson er ikke bange for at tage fat om de store emner og at skrive om tabubelagte ting som f.eks. døden. I Hjertensfryd og i Ravnens sang er døden meget nærværende. Hovedpersonerne er ved at miste modet, og selvmordet som en mulighed er pludselig skræmmende tæt på. De stiller sig selv spørgsmålet – hvorfor i det hele taget leve? Men som i alle Per Nilssons bøger er det i sidste ende trods alt livet, der vinder. Livet fordi håbet findes. Håbet og troen som hele forudsætningen for at leve.

Også i du og du og du er en af hovedpersonerne Nils optaget af døden men denne gang som en forudsætning for at forstå livet. For eksempel overnatter han i en kiste i en bedemandsforretning, han filosoferer på kirkegården og endelig lader han sig levende begrave. Det lyder måske grumt, men det er faktisk både tankevækkende, rørende og morsomt beskrevet og Nils kommer blandt andet frem til denne konklusion:

”Først lever du. Siden dør du. Der er intet at frygte”

I 1992 vinder Per Nilsson førsteprisen i forlaget Rabén & Sjögrens konkurrence om den bedste bog til unge om kærlighed. Bogen hedder Hjertensfryd .

Kunne man havde skrevet: Per Nilsson vandt konkurrencen med kærlighedsromanen Hjertensfryd? Nej! Ordet ”kærlighedsroman” emmer alt for meget af sødsuppe og flykaptajner med kridhvidt tandpastasmil og der er milevidt fra Per Nilssons univers. Den slags kærlighed han skriver om, er den hvor hjerte rimer på smerte.

Hovedpersonen er en 14-15 årig dreng som en dag møder en pige i bussen. Og for første gang bliver han for alvor forelsket. Pigen gengælder hans følelser. Hun bliver hans hjertensfryd. Bogen foregår i løbet af en nat, efter at hovedpersonen har oplevet at blive svigtet. Foran sig på bordet har han alle de ting liggende, som han kan forbinde med Hjertensfryd – også en sort notesbog! Vi får fortalt historien bag hver enkelt ting, hvorefter hovedpersonen smider dem ud. Hele tiden rumsterer spørgsmålet. Ringer hun? Og hvis ikke – er der så kun glasset med pillerne som sidst udvej? Slutningen er usikker. Usikker – som kærligheden?

En fin og velkomponeret bog. Hjertens …..skærende.

Ravnens sang er med sine 475 sider Per Nilssons hidtil længste bog – men ikke en eneste side for lang. Det er en bog fyldt med spænding og kærlighed og med et helt klart eksistentielt spørgsmål som omdrejningspunkt - når nu hele verden ser ud til at være ved at brænde sammen på grund af huller i ozonlaget, skovdød, drivhuseffekt, overbefolkning o.s.v. Hvorfor så i det hele taget leve?

Hovedpersonen er den 14-årige David. Han rejser i sommerferien rundt sammen med sin lillesøster og far og sælger pølser på forskellige markedspladser i Sverige. Her møder han den to år ældre pige Ritva og forelsker sig. Samtidig erfarer David, at en af hans klassekammerater har begået selvmord, efter bogstaveligt at have fulgt den karismatiske miljøekspert Ravenius råd om, at det bedste man kan gøre for miljøet, er at dø.

Det går snart op for David, at Ravenius også forsøger at pille livsglæden ud af Ritva. David sætter derfor nu alt ind for at finde Ravenius og for at redde Ritva. David finder både hende og Ravenius i København, men bliver pludselig selv fanget ind af modløsheden. Afslutningen hvor Ritva og David i allersidste øjeblik bliver revet ud af håbløshedens klør, er ualmindelig rørende og smukt beskrevet.

En bog som kan give enhver mod på livet.

Du og du og du handler som de foregående af Per Nilsson bøger om bl.a. identitet, venskab og kærlighed. Men den skiller sig alligevel ud. For på trods af nok så alvorlige emner som f.eks. mobning og døden, er den beskrevet med et overflod af varme, humor og tro på livet, at man som læser sidder tilbage med en berusende fornemmelse. En fornemmelse, der blander sig med en forundring over hvordan det med du og du og du , er lykkedes Per Nilsson med enkle ord og en enkel handling, at sige og rumme så meget. Så meget godt. Så meget rørende. Så meget menneskeligt.

Hovedpersonerne i du og du og du er Anon på tolv år, Zarah på 17 år og Nils på 20 år. Ingen af dem kender hinanden ved bogens begyndelse men deres liv og skæbner bliver efterhånden flettet ind i hinanden.

Anon bliver mobbet i skolen, men det preller af på ham. Han er overbevist om, at hans far er en gud Han stifter venskab med klassekammeraten Magdalene. Helbreder han ikke en kat, der er styrtet ned fra fjerede sal? Og ser Nils ham ikke gå på vandet?

Da smiler Magdalena
Da smiler Magdalena sådan et smukt smil, at Anon glemmer hele verden. ( s.175)

Den smukke Zarah er kæreste med indvandreren Victor. Hun er i tvivl om forholdet, for nok har Victor ydre fortrin, men han er både kriminel og småvoldelig. Og er det i virkeligheden ikke noget andet hun længes efter?

”Hvorfor er det godt at være forelsket? spørger han
”For så kan man mærke, at man lever” svarer Zarah (s. 233)

Nils læser matematik på universitetet men bor stadig hjemme. Han filosoferer over livet og døden og med at finde ud af at blive voksen og mand. Men da en ”engel” pludselig kommer hen og kysser ham, er hans skæbne beseglet. For det var da en engel ikke?

”Må man det? Mumler Nils for sig selv. Må man være lykkelig? I denne verden, på denne tid. Alt det onde, der findes, alt det truende, alt det uretfærdige. Alle de kampe som burde føres. Må man så være lykkelig?” (s. 256)

Hvis en bog kan være smuk, så er du og du og du – det.

Hovedpersonen i En nat i april hedder Hannah. Hun er 18 år og går i gymnasiet i Malmø. Selvom piger har en fremtrædende rolle i alle Per Nilssons ungdomsbøger, er det første gang, at en pige er hovedperson og jeg-fortæller. Bogen skiller sig ud på mange måder. Blandt andet på grund af de mange henvisninger til Per Nilssons andre bøger, at han Per Nilsson selv optræder som person og ikke mindst på grund af den overraskende slutning, hvor hovedpersonerne har fået så meget indsigt, at de faktisk ændrer slutningen!

Hannah holder sig meget for sig selv og bruger det meste af sin tid på at skrive digte og filosoferer over tilværelsen. En dag møder hun ”tilfældigt” en mand på en cafe og så ændrer hendes liv sig pludselig. Hun møder den lille pige Milena, der er født af serbiske indvandrere. Milena ”med øjne som to sorte sole” og som vil have Hannah smeltet sammen med sin storebror Elvin. Samtidig møder Hannah også skinheaden og gøgleren Andreas. Hvem af dem er det, der ringer til hende midt om natten?

Som alle andre af Per Nilssons bøger har En nat i april mange temaer, men det overordnede tema er Hannahs søgen efter sin egen identitet. Det man imponeres over ved Per Nilsson og alle andre gode børne- og ungdomsforfattere, er at selvom det er et par dage siden han selv var 16. 17 eller 18, så virker det som om han alligevel rammer plet i sin beskrivelse af et ungt menneskes tanker og følelser. Man tror på ham. Sådan er det. Sådan tænker man. Sådan føler man.

”Hvorfor gør ord mig nogle gange så glad?” (s. 20 fra En nat i april)

1992 Førstepris i Rabén & Sjögrens konkurrence om bedste bog for unge om kærlighed ( Hjertensfryd )
1994 Augustprisnomineret for Ravnens sang (Svenska Bokförläggareföreningen)
1997 Nils Holgersson-plaketten for Anarkai
1997 Deutsche Jugendliteraturpreis for Hjertensfryd
1998 ABFs litteraturpris
1998 Augustprisnominer for du og du og du (Svenska Bokförläggareföreningen)
1999 ”The Silver Kiss“ i Holland for Hjertensfryd
1999 Astrid Lindgren-prisen