Fælles for mange af Per Nilsson bøger er at hovedpersonen, oftest er drømmende og søgende drenge eller unge mænd, som på den ene eller anden måde står lidt udenfor, men som ved mødet med andre mennesker bliver klogere på sig selv og livet.
Mødet kan være med en pige, der sætter frø til en spirende kærlighed , og hvad deraf følger af forvirrende følelser som fryd, længsel, og jalousi.
børnebogen Milena for altid har David været igennem alverdens kvaler, fordi den udkårne Milena på grund af en misforståelse, har givet ham den kolde skulder. Men til sidst når David dog frem til følgende:
”Kærligheden er ikke nogen konkurrence.
Der findes kun en Milena, og det er dig.
Du bliver aldrig skiftet ud. Selv om jeg møder
andre. Måske kommer jeg også til at elske
andre. Men jeg kommer aldrig til at elske dig
mindre af den grund
Er det ikke fantastisk?
Jeg har så meget kærlighed, at der er nok
til alle”
Mødet kan også resulterer i venskab , hvor de nye venner får indflydelse på hovedpersonens egen udvikling. I Det dyrebareste i verden føler hovedpersonen Robin sig tilsidesat af sine forældre. Han er oprørt og planlægger derfor sig egen forsvinden. Men i løbet af en nat møder han en ældre kvinde og ung kvinde og hendes lille barn, og det får ham på andre tanker.
”Jeg ville sidde der og våge over Veronica og Clara, mens de sov, jeg ville sidde der og blive ved med at beruses af alle duftene i rummet:
Duftene af barn, af et nyt lille liv.
Duftene af mor og mælk
Og duftene af kvinde” (s. 186)
I Anarkai er det gøgleren og anarkisten Anarkai, der er katalysator for hovedpersonen Johan. Det ændrer hans tanker om eget værd, forholdet til moderen og ikke mindst forholdet til pigen Gro.
”Du er fri! Gør, hvad du vil!
Gør, hvad du vil, så længe du ikke
gør andre fortræd” (s. 15)