Per Nilsson er ikke bange for at tage fat om de store emner og at skrive om tabubelagte ting som f.eks. døden. I Hjertensfryd og i Ravnens sang er døden meget nærværende. Hovedpersonerne er ved at miste modet, og selvmordet som en mulighed er pludselig skræmmende tæt på. De stiller sig selv spørgsmålet – hvorfor i det hele taget leve? Men som i alle Per Nilssons bøger er det i sidste ende trods alt livet, der vinder. Livet fordi håbet findes. Håbet og troen som hele forudsætningen for at leve.
Også i du og du og du er en af hovedpersonerne Nils optaget af døden men denne gang som en forudsætning for at forstå livet. For eksempel overnatter han i en kiste i en bedemandsforretning, han filosoferer på kirkegården og endelig lader han sig levende begrave. Det lyder måske grumt, men det er faktisk både tankevækkende, rørende og morsomt beskrevet og Nils kommer blandt andet frem til denne konklusion:
”Først lever du. Siden dør du. Der er intet at frygte”