Marcel Prousts ”På sporet af den tabte tid” er et tydeligt forbillede for Anaïs Nins dagbogsprojekt. Ligesom hos Proust følger Nins dagbøger ingen kronologi. De er snarere en mosaik af funklende scener, der uden orden følger hinanden, og med tiden gør værket større og større. Som hos Proust er det fascinationen af erindring, indre psykologi og skrivekunst, der tematiseres. Sætning for sætning bygger de et værk, der med tiden kommer til at minde om et helt liv.
At gøre sit liv til en del af værket er en leg, der for øjeblikket er populær i den nutidige litteratur. Norske Karl Ove Knausgårds romanprojekt ”Min kamp” har en hel del til fælles med Nins dagbogsprojekt. Ved at skrive detaljeret om dagligdagen, sindet, tanker, drømme osv. søger de begge at give læseren en fornemmelse af uredigeret sandhed. Deres udgangspunkt har også samme rod, nemlig et opgør med en far. For Nins vedkommende handlede det om at skrive sig ud af sorgen over, at faren forlod familien, da hun var elleve. Knausgård gør op med en alkoholisk far.
På dansk jord har Suzanne Brøgger gjort sit liv til en del af værket, længe før det blev mode blandt danske forfattere at blande fakta og fiktion. I trilogien ”Creme fraiche”, ”Ja” og ”Transparence” bruger hun netop sig selv som centrum for romanernes handling, og ligesom hos Nin er det erotiske set fra et kvindeligt perspektiv essentielt. Brøgger er da også direkte inspireret af både Henry Miller og Anaïs Nin i sin jagt efter en mere fri opfattelse af køn og seksualitet.
Lesbianisme var en subkultur i det frie miljø i 1930'ernes Paris, og new yorkeren Djuna Barnes’ kultroman ”Nattens skove” fra 1936 har det sceniske og erotiske til fælles med Nins værker. Selv peger Anaïs Nin på, at hun er inspireret af surrealisterne, hvilket sammenvævningen af erindring, realitet og sansning understreger, og så har mødet med Henry Miller og hans kone June haft uvurderlig betydning for både hendes liv og forfatterskab. Sammen dyrkede de den engelske forfatter D.H. Lawrence, som Henry Miller i mange år prøvede at skrive om. De dyrkede intuitionen, kreativiteten, følelsernes og kroppens sprog. De var optaget af seksuel frigørelse og sindets udvidelse.