Mads Nørskov Rasmussen er inspireret af tysk litteratur, som f.eks. Christian Kracht og Rolf Dieter Brinkmann. Begge forfattere beskæftiger sig med det moderne menneskes tilværelse og erkendelser. Christian Krachts afsmitning kan muligvis aflæses i Nørskov Rasmussens fortælletempo, hvor pointerne falder i et raskt tempo. Nørskov Rasmussens romaner er præget af en associativ stil, hvor det ene udsagn leder til det næste. F.eks. følges en talemåde ofte op af en refleksion over talemåden. Det er især tilfældet i “Til dem af jer der kender Ricardo”.
“Mono“ er en traditionel ungdomsroman og kan i tematik minde om f.eks. Tine Brylds “Pige Liv“, som ligeledes handler om overgangen mellem barn og voksen samt mødet med anderledes miljøer og herunder identitetsdannelse. Af nyere ungdomsromaner kan den sammenlignes med Lotte Kjærups “Typisk – efterskolen“, som også handler om at være på efterskole og de følelsesmæssige oplevelser, det giver.
Beslægtede forfatterskaber
Er du biblioteksbruger eller elev?