Mads Nørskov Rasmussen

Artikel type
voksne
cand.mag. og cand.comm. Signe Juul Kraft, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.
Main image
Nørskov Rasmussen, Mads
Foto: Forlaget Ries

Indledning

Vattede mænd, der ikke kommer ind kampen, er et af temaerne i Mads Nørskov Rasmussens seneste roman “Til dem af jer der kender Ricardo” fra 2011. Den unge forfatter, som debuterede i 2007, giver med en stor portion ironi og humor et generationsportræt af ungdommen i dag. Bøgerne behandler vanskeligheden ved at manøvrere rundt i en verden, der opleves som kedelig og monoton, men også som uoverskuelig, fordi bevidstheden om de uanede muligheder og valg lægger sig som en handlingslammende dyne omkring hovedpersonerne.

 

28743025

Blå bog

Født: 1976 i Svendborg.

Uddannelse: Cand. mag. i dansk og tysk, Roskilde Universitet, 2007.

Debut: Mono. Ries, 2007. Roman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Til dem af jer der kender Ricardo. Ries, 2011. Roman.

Inspiration: De tyske forfattere Christian Kracht og Rolf Dieter Brinkmann.

 

Baggrund

“Er der en slåskamp, går man langt udenom. Spilles der op, kigger man den anden vej. Jeg tilhører Tyson-generationen. – Os, der gerne står på midt om natten, gerne venter i flere timer foran flimmeren for at se et afroamerikansk vilddyr gå amok i bokseringen, men aldrig selv kunne drømme om at komme ind i kampen.”
“Til dem af jer der kender Ricardo”, s. 115.

Mads Nørskov Rasmussen blev født i 1976 i Svendborg og voksede op i den lille by Hundstrup ved Svendborg. Han har bl.a. arbejdet som pædagogmedarbejder i fritidsordninger og som lagerarbejder i IKEA. I 2007 blev han cand.mag. i dansk og tysk fra Roskilde Universitet med speciale om tysk poplitteratur sammenlignet med værker af Jeff Matthew og Lars Frost. Samme år debuterede han med ungdomsromanen “Mono”, som handler om efterskoleeleven Jacob og hans venskab med den jævnaldrende Ivan.
Nørskov Rasmussen bor i Middelfart sammen med sin kone og to børn. Siden 2007 har han undervist på Nørre Åby Efterskole.

Det er ikke tilfældigt, at Nørskov Rasmussen skriver om og for unge: ”Det er en spændende aldersgruppe, fordi deres venskaber minder meget om forelskelse. Jeg kan huske det fra mig selv. Jeg var mere sammen med mine venner, end jeg er i dag med min kæreste, som jeg har to børn med (...) Der er ikke andre tidspunkter i ens liv, hvor man er så meget sammen.” (Henrik Stanek: Efterskolelærer hylder kedsomheden i debutroman. Efterskolen, 2008-10-09).
“Mono” er et portræt af nutidens ungdomsgeneration og behandler bl.a., hvordan det er at stå over for alle de valg og muligheder, som unge har i dag. En frihed, som Nørskov Rasmussen mener, at mange unge hellere vil være foruden, fordi det er svært at skulle vælge – og vælge fra: ”Jeg er stor tilhænger af velfærd, men vi lever ikke længere for at skulle overleve. Vi har et væld af valgmuligheder, som gør livet vanskeligt. Jeg var selv ved at gå i baglås, da jeg var færdig på universitetet og skulle vælge job. Dengang man bare skulle overtage sin fars job, var livet planlagt for én. I dag frygter mange, at de lukker sig selv inde ved at træffe et valg. At de afskærer sig fra andre muligheder, fordi ethvert valg er et fravalgt af noget andet.” (Henrik Stanek: Efterskolelærer hylder kedsomheden i debutroman. Efterskolen, 2008-10-09).
Nørskov Rasmussens historier tager ofte udgangspunkt i hans eget liv, da han mener, at man skriver bedst, når man tager udgangspunkt i sig selv. ”Jeg tror, at man som forfatter har én god historie, som man fortæller igen og igen, og så handler det om at finde den frem. Man skal være god til at skrive og kunne skrive om alt muligt, bare man formår at gøre det på en ordentlig måde.” (Debutanten. Fyens Stiftstidende, 2007-10-25).

 

Mono

“Jakob kunne ikke se nogen i øjnene. Han vidste ikke hvorfor. Han kunne bare ikke. Det var for fortroligt på en måde. De afslørede for meget. Ikke engang sin mor gav han lov.”
“Mono”, side 98.

Debutromanen “Mono” fra 2007 handler om den 16-årige Jakobs efterskoleophold. Her bliver Jakob introduceret til ungdomslivet med dets oprør, forelskelser og venskaber. Han bliver venner med københavneren Ivan, som han både tiltrækkes og frastødes af. Efterskoleopholdet giver også Jakob mulighed for at lægge afstand til sine omklamrende, kristne forældre.

De voksne står i Jakobs verden for alt det kedelige og forudsigelige. Det er bl.a. udtrykt ved stereotype beskrivelser af lærerne og forældrene. Sproget i bogen er en blanding af ungt og gammelt, hvilket illustrerer, at Jakob befinder sig i grænselandet mellem barn og voksen. Ord som ”fuck” og ”kæmpe idiot” blander sig med mere ’voksne’ talemåder som ”fanden og hans pumpestok”. Somme tider reflekterer Jakob over talemåderne, somme tider bruger ham dem bare – som et billede på, at han prøver at tage afstand og frigøre sig fra de voksne, men stadig er afhængig af dem.

Bogen er fortalt af en alvidende tredjepersonsfortæller, men historien fortælles hovedsageligt fra Jakobs synsvinkel. Det meste af romanen er en slags indre monolog (heraf titlen), som ind imellem afbrydes af handlingssekvenser og dialoger. I få tilfælde bevæger fortælleren sig kortvarigt ind i andre personer, f.eks. læreren HP. Det er dog primært igennem Jakobs øjne, virkeligheden skildres. Derfor er persongalleriet, med undtagelse af Ivan, ret fladt, og fortælleren kan karakteriseres som upålidelig.
Den kan også symbolisere Jakobs ensomhed, da ’mono’ betyder én. Han føler sig ikke som del af et fællesskab og ønsker på mange måder ikke at være det. For at danne sin egen identitet må han skille sig ud fra mængden. Det gør han bl.a. ved at blive punker og herigennem skabe en opposition til konventionerne, de voksne og de andre elever. Han formår dog ikke at udføre oprøret alene, derfor danner han alliance med Ivan, som besidder alt det, han ikke selv indeholder: Mod, antiautoritetstro og handlekraft. Jakob selv er passiv, siger ikke meget og har svært ved at holde øjenkontakt.