Mads Nørskov Rasmussen

cand.mag. og cand.comm. Signe Juul Kraft, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.
Main image
Nørskov Rasmussen, Mads
Foto: Forlaget Ries

Indledning

Vattede mænd, der ikke kommer ind kampen, er et af temaerne i Mads Nørskov Rasmussens seneste roman “Til dem af jer der kender Ricardo” fra 2011. Den unge forfatter, som debuterede i 2007, giver med en stor portion ironi og humor et generationsportræt af ungdommen i dag. Bøgerne behandler vanskeligheden ved at manøvrere rundt i en verden, der opleves som kedelig og monoton, men også som uoverskuelig, fordi bevidstheden om de uanede muligheder og valg lægger sig som en handlingslammende dyne omkring hovedpersonerne.

 

28743025

Blå bog

Født: 1976 i Svendborg.

Uddannelse: Cand. mag. i dansk og tysk, Roskilde Universitet, 2007.

Debut: Mono. Ries, 2007. Roman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Til dem af jer der kender Ricardo. Ries, 2011. Roman.

Inspiration: De tyske forfattere Christian Kracht og Rolf Dieter Brinkmann.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Er der en slåskamp, går man langt udenom. Spilles der op, kigger man den anden vej. Jeg tilhører Tyson-generationen. – Os, der gerne står på midt om natten, gerne venter i flere timer foran flimmeren for at se et afroamerikansk vilddyr gå amok i bokseringen, men aldrig selv kunne drømme om at komme ind i kampen.”
“Til dem af jer der kender Ricardo”, s. 115.

Mads Nørskov Rasmussen blev født i 1976 i Svendborg og voksede op i den lille by Hundstrup ved Svendborg. Han har bl.a. arbejdet som pædagogmedarbejder i fritidsordninger og som lagerarbejder i IKEA. I 2007 blev han cand.mag. i dansk og tysk fra Roskilde Universitet med speciale om tysk poplitteratur sammenlignet med værker af Jeff Matthew og Lars Frost. Samme år debuterede han med ungdomsromanen “Mono”, som handler om efterskoleeleven Jacob og hans venskab med den jævnaldrende Ivan.
Nørskov Rasmussen bor i Middelfart sammen med sin kone og to børn. Siden 2007 har han undervist på Nørre Åby Efterskole.

Det er ikke tilfældigt, at Nørskov Rasmussen skriver om og for unge: ”Det er en spændende aldersgruppe, fordi deres venskaber minder meget om forelskelse. Jeg kan huske det fra mig selv. Jeg var mere sammen med mine venner, end jeg er i dag med min kæreste, som jeg har to børn med (...) Der er ikke andre tidspunkter i ens liv, hvor man er så meget sammen.” (Henrik Stanek: Efterskolelærer hylder kedsomheden i debutroman. Efterskolen, 2008-10-09).
“Mono” er et portræt af nutidens ungdomsgeneration og behandler bl.a., hvordan det er at stå over for alle de valg og muligheder, som unge har i dag. En frihed, som Nørskov Rasmussen mener, at mange unge hellere vil være foruden, fordi det er svært at skulle vælge – og vælge fra: ”Jeg er stor tilhænger af velfærd, men vi lever ikke længere for at skulle overleve. Vi har et væld af valgmuligheder, som gør livet vanskeligt. Jeg var selv ved at gå i baglås, da jeg var færdig på universitetet og skulle vælge job. Dengang man bare skulle overtage sin fars job, var livet planlagt for én. I dag frygter mange, at de lukker sig selv inde ved at træffe et valg. At de afskærer sig fra andre muligheder, fordi ethvert valg er et fravalgt af noget andet.” (Henrik Stanek: Efterskolelærer hylder kedsomheden i debutroman. Efterskolen, 2008-10-09).
Nørskov Rasmussens historier tager ofte udgangspunkt i hans eget liv, da han mener, at man skriver bedst, når man tager udgangspunkt i sig selv. ”Jeg tror, at man som forfatter har én god historie, som man fortæller igen og igen, og så handler det om at finde den frem. Man skal være god til at skrive og kunne skrive om alt muligt, bare man formår at gøre det på en ordentlig måde.” (Debutanten. Fyens Stiftstidende, 2007-10-25).

 

Mono

“Jakob kunne ikke se nogen i øjnene. Han vidste ikke hvorfor. Han kunne bare ikke. Det var for fortroligt på en måde. De afslørede for meget. Ikke engang sin mor gav han lov.”
“Mono”, side 98.

Debutromanen “Mono” fra 2007 handler om den 16-årige Jakobs efterskoleophold. Her bliver Jakob introduceret til ungdomslivet med dets oprør, forelskelser og venskaber. Han bliver venner med københavneren Ivan, som han både tiltrækkes og frastødes af. Efterskoleopholdet giver også Jakob mulighed for at lægge afstand til sine omklamrende, kristne forældre.

De voksne står i Jakobs verden for alt det kedelige og forudsigelige. Det er bl.a. udtrykt ved stereotype beskrivelser af lærerne og forældrene. Sproget i bogen er en blanding af ungt og gammelt, hvilket illustrerer, at Jakob befinder sig i grænselandet mellem barn og voksen. Ord som ”fuck” og ”kæmpe idiot” blander sig med mere ’voksne’ talemåder som ”fanden og hans pumpestok”. Somme tider reflekterer Jakob over talemåderne, somme tider bruger ham dem bare – som et billede på, at han prøver at tage afstand og frigøre sig fra de voksne, men stadig er afhængig af dem.

Bogen er fortalt af en alvidende tredjepersonsfortæller, men historien fortælles hovedsageligt fra Jakobs synsvinkel. Det meste af romanen er en slags indre monolog (heraf titlen), som ind imellem afbrydes af handlingssekvenser og dialoger. I få tilfælde bevæger fortælleren sig kortvarigt ind i andre personer, f.eks. læreren HP. Det er dog primært igennem Jakobs øjne, virkeligheden skildres. Derfor er persongalleriet, med undtagelse af Ivan, ret fladt, og fortælleren kan karakteriseres som upålidelig.
Den kan også symbolisere Jakobs ensomhed, da ’mono’ betyder én. Han føler sig ikke som del af et fællesskab og ønsker på mange måder ikke at være det. For at danne sin egen identitet må han skille sig ud fra mængden. Det gør han bl.a. ved at blive punker og herigennem skabe en opposition til konventionerne, de voksne og de andre elever. Han formår dog ikke at udføre oprøret alene, derfor danner han alliance med Ivan, som besidder alt det, han ikke selv indeholder: Mod, antiautoritetstro og handlekraft. Jakob selv er passiv, siger ikke meget og har svært ved at holde øjenkontakt.

Til dem af jer der kender Ricardo

“Jeg er rykket en årgang op. Og trådt et stort skridt nærmere døden. Nu er jeg ikke længere ung nok til at have bedsteforældre. Jeg er godt på vej til selv at blive en. Farfar. Morfar. Livet snerper sammen om mig. Og jeg har ingenting bedrevet.”
“Til dem af jer der kender Ricardo”, side 35.

Mads Nørskov Rasmussens “Til dem af jer der kender Ricardo” fra 2011 handler om en nyuddannet, arbejdsløs familiefar. Han kommer på afbud med på en teambuildings-sejltur Fyn rundt sammen med Konservativ Ungdom. Her fatter han interesse for Annette, som han begynder at nærme sig i en grad, der konventionelt set er i overkanten for en gift mand. Sejlturen giver hovedpersonen mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved, om han er det sted, han ønsker at være. Hovedpersonens overvejelser om de andre personer, om sig selv og om livet generelt, er bogens fokus og drivkraft.

28743025

Hovedpersonen fortæller i jegform selv historien og ironiserer bl.a. over sin generations mænd, som han betegner “Tyson-generationen”, fordi de elsker at se andre slås, men aldrig selv kommer ind i kampen.
På den måde henvender bogen sig i sin titel direkte til de (mænd), der er gamle nok til at huske den tidligere fodboldlandsholdstræner Ricard Møller Nielsen, også kaldet Ricardo. En generation af mænd, som, i hovedpersonens optik, gør, hvad andre forventer af dem, i stedet for at kæmpe for det, de selv tror på. Hovedpersonen er selv præget af passivitet. Han er ikke tilfreds med sit liv, men gør ikke noget ved det.

Romanen er især baseret på indre monolog, krydret med få dialoger og lidt ydre handling, når båden bevæger sig fra by til by.
Tit gengives selv dialogerne og det, de andre siger, af hovedpersonen selv. Den personlige synsvinkel øger identifikationen med hovedpersonen, men skaber afstand til de andre personer i bogen. Det er hele tiden hovedpersonens ofte stærkt ironiske beskrivelser, der serveres for læseren, og dermed bliver handlingen farvet af ham. Den ironiske distance brydes kun i de øjeblikke, hvor hovedpersonen når frem til en erkendelse.
Det gennemgående tema er individets besvær med at forene ønsket om selvrealisering med behovet for fællesskab. Det er sejlturen med et (politisk) fællesskab et symbol på. Hovedpersonen står alene og foragter på sin vis besætningen, men har samtidig ikke modet eller handlekraften til at skille sig ud og diskutere f.eks. politik med dem. Derimod forsøger han at blende in, og oprørene foregår kun inde i ham selv.
 

Genrer og tematikker

Mads Nørskov Rasmussens romaner er skrevet i et ligetil og hverdagsligt sprog. Sætningerne er korte og sproget ret minimalistisk. Selv siger Nørskov Rasmussen: ”Da jeg skrev min bog, var det meget noget med at arbejde med sproget, indtil man følte, at det klingede. Man skriver om igen og igen, indtil det er kogt helt ned, så alt overflødigt er væk.” (Debutanten. Fyens Stiftstidende, 2007-10-25).
Der gøres hovedsageligt brug af indre monolog frem for beskrivelser af ydre handling. Hovedpersonens synsvinkel er dominerende, og fokus er på vedkommendes refleksioner og erkendelser.
Begge romaner er en slags generationsportræt, som beskæftiger sig med ungdommens besvær med at manøvrere i en individualistisk verden fuld af muligheder og valg. Fokus er på individets besvær med at forene ønsket om selvrealisering med ønsket og behovet for fællesskabsfølelse.
Begge romaner beskæftiger sig med overgange. I “Mono” handler det om overgangen fra barndom til ungdom, i “Til dem af jer der kender Ricardo” om overgangen fra ung studerende til voksen og ansvarlig familiefar. I perioden mellem livsfaserne ligger en masse spørgsmål og overvejelser, f.eks. om omgivelsernes forventninger kontra egne ønsker og behov. I “Mono” er Jakob f.eks. meget bevidst om omgivelsernes reaktion på hans skift til punker, ligesom hans forældres forventninger fylder meget i hans bevidsthed. I “Til dem af jer der kender Ricardo” beskæftiger hovedpersonen sig med kollektive forventninger fra samfundet og gør sig bl.a. overvejelser om ansvar og forpligtelser, herunder utroskab. Begge hovedpersoner vil gerne både være en del af fællesskabet og bevare en individuel identitet, som er uafhængig af andre. Ingen af hovedpersonerne er dog særligt uafhængige, men derimod meget bevidste om, hvordan andre opfatter dem.
Ironi er et væsentligt virkemiddel i begge bøger. Ironien bruger hovedpersonerne bl.a. til at distancere sig fra deres omgivelser, hvilket står i kontrast til, at de er afhængige af andres opfattelser af dem.
Valg og fravalg er et vigtigt tema i begge bøger. Hovedpersonerne reflekterer over, hvordan de kan og ikke kan påvirke deres egen tilværelse, og bøgerne behandler, hvordan valg medfører fravalg samt besværligheden ved at træffe en beslutning og ikke mindst at leve med den.

Beslægtede forfatterskaber

Mads Nørskov Rasmussen er inspireret af tysk litteratur, som f.eks. Christian Kracht og Rolf Dieter Brinkmann. Begge forfattere beskæftiger sig med det moderne menneskes tilværelse og erkendelser. Christian Krachts afsmitning kan muligvis aflæses i Nørskov Rasmussens fortælletempo, hvor pointerne falder i et raskt tempo. Nørskov Rasmussens romaner er præget af en associativ stil, hvor det ene udsagn leder til det næste. F.eks. følges en talemåde ofte op af en refleksion over talemåden. Det er især tilfældet i “Til dem af jer der kender Ricardo”.
“Mono“ er en traditionel ungdomsroman og kan i tematik minde om f.eks. Tine Brylds “Pige Liv“, som ligeledes handler om overgangen mellem barn og voksen samt mødet med anderledes miljøer og herunder identitetsdannelse. Af nyere ungdomsromaner kan den sammenlignes med Lotte Kjærups “Typisk – efterskolen“, som også handler om at være på efterskole og de følelsesmæssige oplevelser, det giver.

Bibliografi

Romaner

Nørskov Rasmussen, Mads
Mono. Ries, 1998.
Nørskov Rasmussen, Mads
Til dem af jer der kender Ricardo. Ries, 2011.

Om forfatteren

Links

Forlaget, som har udgivet Mads Nørskov Rasmussens bøger.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på mads Nørskov Rasmussen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Debutanten. Fyens Stiftstidende, 2007-10-25.
Stanek, Henrik:
Efterskolelærer hylder kedsomheden i debutroman. Efterskolen, 2008-10-09.