Til dem af jer der kender Ricardo

Citat
“Jeg er rykket en årgang op. Og trådt et stort skridt nærmere døden. Nu er jeg ikke længere ung nok til at have bedsteforældre. Jeg er godt på vej til selv at blive en. Farfar. Morfar. Livet snerper sammen om mig. Og jeg har ingenting bedrevet.”
“Til dem af jer der kender Ricardo”, side 35.

Mads Nørskov Rasmussens “Til dem af jer der kender Ricardo” fra 2011 handler om en nyuddannet, arbejdsløs familiefar. Han kommer på afbud med på en teambuildings-sejltur Fyn rundt sammen med Konservativ Ungdom. Her fatter han interesse for Annette, som han begynder at nærme sig i en grad, der konventionelt set er i overkanten for en gift mand. Sejlturen giver hovedpersonen mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved, om han er det sted, han ønsker at være. Hovedpersonens overvejelser om de andre personer, om sig selv og om livet generelt, er bogens fokus og drivkraft.

28743025

Hovedpersonen fortæller i jegform selv historien og ironiserer bl.a. over sin generations mænd, som han betegner “Tyson-generationen”, fordi de elsker at se andre slås, men aldrig selv kommer ind i kampen.
På den måde henvender bogen sig i sin titel direkte til de (mænd), der er gamle nok til at huske den tidligere fodboldlandsholdstræner Ricard Møller Nielsen, også kaldet Ricardo. En generation af mænd, som, i hovedpersonens optik, gør, hvad andre forventer af dem, i stedet for at kæmpe for det, de selv tror på. Hovedpersonen er selv præget af passivitet. Han er ikke tilfreds med sit liv, men gør ikke noget ved det.

 

Romanen er især baseret på indre monolog, krydret med få dialoger og lidt ydre handling, når båden bevæger sig fra by til by.
Tit gengives selv dialogerne og det, de andre siger, af hovedpersonen selv. Den personlige synsvinkel øger identifikationen med hovedpersonen, men skaber afstand til de andre personer i bogen. Det er hele tiden hovedpersonens ofte stærkt ironiske beskrivelser, der serveres for læseren, og dermed bliver handlingen farvet af ham. Den ironiske distance brydes kun i de øjeblikke, hvor hovedpersonen når frem til en erkendelse.
Det gennemgående tema er individets besvær med at forene ønsket om selvrealisering med behovet for fællesskab. Det er sejlturen med et (politisk) fællesskab et symbol på. Hovedpersonen står alene og foragter på sin vis besætningen, men har samtidig ikke modet eller handlekraften til at skille sig ud og diskutere f.eks. politik med dem. Derimod forsøger han at blende in, og oprørene foregår kun inde i ham selv.