Nordenhof har bl.a. det tilfælles med samtidige forfattere som Rasmus Halling Nielsen, Theis Ørntoft, Bjørn Rasmussen og Olga Ravn, at de skriver litteratur med det sprog, de også bruger på Facebook og til fester. Det er ungdom både som form og indhold og litteratur både som bøger og blogs. Brugen af internettet som naturlig forlængelse af skriften har Nordenhof tilfælles med den tyske forfatter Helene Hegemann (født 1992), der i 2010 udgav den rasende og i høj grad ’copy-pastede’ coming-of-age roman ”Axolotl Roadkill”, og sammen med Bjørn Rasmussen har hun f.eks. haft bloggen villabror.blogspot.com, hvor de lader deres romankarakterer mødes.
Hvor 1990’er-forfatterne skrev med en vis knaphed, og følsomheden veg for bl.a. leksikalske interesser og postmodernistiske drillerier, bugner mange nyere forfatteres tekster af begær, smerte, sex og humor. Forfattere som Olga Ravn, Julie Sten-Knudsen og Bjørn Rasmussen bruger biografisk stof og seksuelle erfaringer og interesserer sig for identitet og selvdefinitioner. Der er en række markerede jeg’er i deres tekster, men det er ikke af den grund en tilbagevenden til en centrallyrisk dyrkelse af det inderlige forfatterjeg. Kulturelle og politiske forestillinger om jeg’et både citeres og udfordres af teksternes (vilde) kropsligheder, poetikker og politikker. Der er en interesse for rammerne for, hvordan kønnet og kroppen kan få udtryk i vores samfund.
Mange anmeldere har nævnt den tavse, passive karakter ”Emily” i Mikkel Thykiers værk ”Daglig tale” (2002) som et muligt forlæg for ”Et ansigt til Emily”. Hun kan siges at få stemme hos Nordenhof i en videreskrivning af hans kredsen om intimitet og afstand. I det hele taget er Nordenhof en del af et fællesskab af forfattere, der er i samtale med hinanden og som undersøger krop, intimitet og begær som størrelser der både begrænser og muliggør vores tale.
Katastrofen på Scandinavian Star har også sat aftryk i andre skønlitterære værker. Det er kendt, at den norske forfatter Per Petterson mistede sine forældre og en bror i skibsbranden, og blandt andet i hans romaner ”I kølvandet” og i ”Mænd i min situation” spiller branden og de følelsesmæssige og eksistentielle efterdønninger af den en særlig rolle.