Kropsligheden skrives helt ud i Nordenhofs tekster, der blander selvbiografisk stof med åbne, ufærdige og nogle gange absurde, galgenhumoristiske fiktioner. Kroppen er hverken helt subjekt eller helt objekt, men er f.eks. savl der rejser videre i fremmede menneskers munde (”Antologi 2010”, s. 74) eller et forhold til naturen: ”I år er der 24 åkander hvilket svarer til kroppens 24 ribben.” (”Et ansigt til Emily”, s. 80). Hos Nordenhof er kroppen og seksualiteten ikke udtryk for subjektets indre kerne, men både begrænsning og mulighed for vores relationer.
Den ubehagelige kropslighed fremskrives, så også læseren kan mærke det; teksterne kan være nærmest pornografiske: ”jeg lægger jeg til et hvilket som helst forsøg på at kneppe mine tankesæt i stykker i aften […] jeg stiller mig ovre i baren når jeg er færdig med at læse op..” (”Lejlighedssang”, ”Antologi 2010”, s. 78). Men det pornografiske overdrives i en grad, så læseren også føler sig udsat eller frastødt. Nordenhof har kaldt det ”antiporno” og er i det hele taget interesseret i at angribe de rammer, der udstikkes for f.eks. sin og sine kvindelige forfatterkollegaers tale: “for mig handler det om at tematisere den desperation der udspringer af det forhold, at det er svært for mig ikke at lade min duelighed som begærsobjekt være det vægtigste selvvurderingsapperat, det er sekundært for eksempel at være en god forfatter, hvis mænd ikke begærer mig føler jeg mig diskvalificeret.” (jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com).
I ”Et ansigt til Emily” lader hun, med breve og replikker, skriftformen mime indholdets kredsen om længsel, henvendelse og mulige svar. Det er afsøgninger af, hvordan man kan tale med hinanden på tværs af afstande. Det intime opstår hos Nordenhof ikke i vellykkede kærlighedsmøder, men i besværet og fremmedheden: ”Den normale forestilling er, at kærlighedssproget har til formål at fjerne afstanden mellem mennesker, men det ideal kan jeg ikke abonnere på. Jeg vil finde et sprog, som kan omfavne afstanden. Ikke kun afstanden til de døde og de konkret fraværende, men også til den elskede, som står lige over for dig.” (David Jacobsen Turner: At ryge en død natsværmer. Weekendavisen, 2011-12-09).
Med det bebudede syvbindsværk ”Scandinavian Star” tager Nordenhof resolut fat om såvel kærligheden som kapitalismen og dens skæbnesvangre konsekvenser på individuelt niveau. Hun skriver ømt og rasende, men tungen i kinden og kniven hævet i disse (djævelsk) subversive romanværker.