Intet er for fint og intet for grimt til at komme med i Lilian Brøggers billeder. Det handler om at gribe det, der inspirerer, uden at skele for meget til politisk korrekthed. Der er så mange meninger om, hvad der hører til og ikke hører til i børnebøger, men når alt kommer til alt, handler det om, hvordan det bliver fremstillet. Lilian Brøgger har et naturligt forhold til nøgenhed, rygning og moderne møbeldesign og er altid åben for nye motiver. Biler, motorcykler, rumraketter og andre tekniske konstruktioner har hun sin helt egen tilgang til. På en rejse til Italien tegnede hun udelukkende scootere. Det er, som om hun koger essensen ud af tingene, og når hun først har den, er der stort set ikke grænse for fortolkningsmulighederne.
Brøgger er meget bevidst om det indholdsmæssige i sine billeder, men måske er det ofte formen, som sætter dagsordenen. Hun har afprøvet et utal af forskellige måder at opbygge en bog på, lige fra den traditionelle med tekst på venstre side og billede på højre, til de vilde og anarkistiske, hvor billederne bevæger sig uhindret i alle retninger og indrammer teksten i tulipanhoveder.
Det er tydeligt, at hun har helhedsblik for bogen og tænker typografien bevidst ind i billedets komposition. Dette kan man bl.a. se i bogen ”Ih du milde drommedille”. Ligeledes er det spændende at studere hendes synsvinkler. Her ses det tydeligt, at det formmæssige og kompositoriske har afgørende indflydelse på det indholdsmæssige.
Perspektiverne følger ikke de gældende regler på området, men understreger de stemningsmæssige og fortælletekniske behov i en given situation. Nogle steder arbejder hun sig frem til en meget tredimensional fornemmelse i f.eks. en menneskekrop, for så igen at arbejde sig i den anden retning ved at give personen et stribet eller ternet mønster på tøjet, som ikke følger kroppens form og derved skaber spænding til den før opnåede virkning af rumlighed.
Det er en meget interessant leg med perspektiver og rumlige virkninger, som skaber dynamik og understreger, at vi her bevæger os rundt i en anden virkelighed, hvor spillereglerne kan ændres i en god sags tjeneste, nemlig fantasiens. Der er også den rene forelskelse i former, hvad enten det er et toilet eller Arne Jacobsens æg. De kan være lige skønne at tegne.