- 1. udgave af Grisens hus.
© Lilian Brøgger
Et af de store spring i Lilian Brøggers udvikling som illustrator skete i begyndelsen af 1990’erne med ”Grisens hus” skrevet af Thorstein Thomsen. På et møde blev illustrator og forfatter enige om, at ”humor” skulle være et nøglebegreb for billedsiden. Da Lilian Brøgger havde arbejdet intensivt et stykke tid, blev forfatteren præsenteret for resultaterne, men ak og ve, han syntes overhovedet ikke, de var morsomme.Det er et udtryk for sand professionalisme, at Brøgger startede forfra, og fastholdt målsætningen om at få humoren frem i illustrationerne, og det er karakteristisk, at hun lægger de store udstyrsstykker og de store udfoldede billedopslag til side for at koncentrere sig om personskildringen, skævheden og skørheden i den enkle, levende og vibrerende stregtegning.
- 2. udgave af Grisens hus.
© Lilian Brøgger
Her er de store snydeskafter stukket i vejret, så man ser op i næseborene, her er masser af ål i silkestrømperne, krøluld og blækstrint, som i øvrigt kom til at danne mode, så enhver tegner måtte dyppe sine aflagte tandbørster i blæk og knipse det ud over papiret for at give den rigtige rustikke effekt.
Den sort/hvide tegning blev åbningen til et grafisk udtryk og en afsøgning af stofligheden mellem lys og mørke. ”Grisens hus” fra 1990 blev fulgt af ”Grev Gris” i 1991 og ”Grev Gris og mudderpølen” i 1992.