Ófeigur Sigurðssons roman ”Öræfi” fra 2014 (”Vildmark”, 2016) handler om den unge østrigske stednavneforsker Bernhard Fingerbøl, der i 2003 drager til Island for at udforske Vatnajøklen og for at nærstudere egnens stednavne – eller opleve dem, som han selv siger. I Island findes der en særlig tradition for at værne om stednavnene og viderefortælle historier om deres oprindelse til de yngre generationer, men samtidig har Bernhard en mere personlig motivation for ekspeditionen til Island. Han vil finde frem til det sted, hvor en tragedie 20 år tidligere ændrede livet radikalt for hans familie.
Ekspeditionen er dog ikke nogen umiddelbar succes. Bernhard kommer ud for en ulykke og ender efter en strabadserende overlevelseskamp i hænderne på den amputationsivrige, lesbiske dyrlæge dr. Lassi, der forsøger at sammenfatte både Bernhards behandling og livsforløb og hele egnens historie tilbage til sagatiden i et ambitiøst, genrebrydende værk med den foreløbige titel: ”Rapport om AMPUTATION OG KASTRATION & Biografisk sygehistorie med national og international visdom skrevet med støtte i pålidelige kilder af den landskendte herredsdyrlæge doktor Lassi”.
52282411
”Vildmark” er kendetegnet af en underfundig babusjkadukkestruktur, hvor en række udsigelsesniveauer indlejres i hinanden. Romanen hævder således at være nedskrevet af en forfatter engang i fremtiden, efter han har modtaget et langt brev skrevet af Bernhard i 2003 og stilet til forfatteren. I dette brev refererer Bernhard til dr. Lassis vidtfavnende sygerapport, der er blevet til på baggrund af dyrlægens sammenstykning af Bernhards historie ud fra en tolks videregivelse af Bernhards ord fra sygelejet. Hermed opstår der ofte sætninger som: ”… sagde Snorris Edda i rejsekufferten, siger Bernhard, tolker tolken, skriver dr. Lassi i rapporten, skrev Bernhard til mig i brevet fra foråret 2003.”
”Vildmark” er en humoristisk leg med fortællerpositioner og en sammensmeltning af stilarter og genrer fra alskens steder og tider – sagaer, lægerapporter, essays og meget mere. Især er den et møde mellem det moderne Europa og det historiske Island med de betydningsladede stednavne og sagnenes, mytologiens og folklorens evige nærvær. Historien klæber sig til stederne, til de uforanderlige landskaber, ikke mindst gennem de navne, de gives.