Kristina Ohlsson skriver gedigne krimier, nærmere bestemt politiromaner med sans for gode cliffhangere. Personligt lægger hun afstand til femikrimier: ”Jeg synes ofte, de kvindelige krimiforfattere ødelægger historierne med temaer, der ikke interesserer mig: Enlige mødre, børn i daginstitutionen, problemer i sexlivet,” siger hun og tilføjer: ”I couldn’t care less. Jeg vil have en ordentlig kriminalroman, og ofte skriver mænd mere hårdkogt.” (Jeppe Bangsgaard: Krimidronning: Det skal være hårdkogt. Berlingske, 2011-05-23).
Kristina Ohlsson bevæger sig dog selv i det nære miljø omkring sine hovedpersoner og berører parforholdsproblemer og enlige mødre. Selv den centrale ”efterforsker” Fredrika Bergman kæmper med sin gifte elsker Spencer og skal i ”Tusindfryd” føde hans uægte barn.
Med Fredrika får man dog et nyt bud krimiverdenens mange efterforskertyper. Hun er en højtuddannet kvinde, civilt ansat i politiet, og så har hun et strejf af Sherlock Holmes, da hun har en passion for at spille violin. Som kontrast bruger Ohlsson karakteren Peder. Han er politibetjent med stort P og tænker mere med underlivet og muskerlen end med hovedet. Med Fredrikas nye blik på efterforskning og politiliv trækker Ohlsson de stereotype politibetjente ud i lyset, hvor de bliver tragikomiske. Eksempelvis Peder, der om gifler synes, at ”de ligner schlappe pikke” (”Tusindfryd”, side 25).
Værkerne er velredigerede, og Kristina Ohlsson styrer præcist og spændende informationerne i sine romaner i de mange afsnit, hun bygger sine værker op af. Én af hendes teknikker er at bruge mange personlige stedord og dæknavne i begyndelsen af romanen. Dermed får man som læser en langsom pirrende indsigt i plottets sande sammenhæng. Mange karakterer, mange historier og derfor meget drama præger Ohlssons fortællinger. Med korte sætninger, direkte tale og med fortællere i tredjeperson skaber Kristina Ohlsson en let læselig og nærværende litteratur, som tager relevante problemstillinger under behandling – flygtninge fra Irak, svigt i familier, pædofili og sårbarheden i borgeres digitale identitet for bare at nævne nogle få.